Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Maisa Jons
jeg kjender... De træffer ikke mig med alskens
Studenter –og ikke spenderer eller trakterer han paa
mig uden det, at han havde Fribilletter der.»
«Er det én, som vil gifte sig med Dem?» spurgte Fruen
tørt.
Maisa saa paa hende med aaben Mund, forbavset og
forvirret...
«Det er en Student,» — kom det saa.
«Jeg spør, — er det saa, at De vil sige, at De er
forlovet og skal gifte Dem med ham?»
«Han kan nok ikke det,» stammede hun, — «han
stræ-ver selv for at komme frem — og...»
«Saa tilstaar De jo selv, hvad Slags Forhold det er.»
Maisa drog efter Veiret og blev drivende hvid.
«Han har ingen her i Byen ... ingen uden mig, som han
kjender,» — kom det svælgende — «og — at jeg holder
af ham, ja det tilstaar jeg, Frue.» —
Fruen kneb noget spodsk Øinene og Læberne med de
lidt bløde dunede Folder sammen ...
«Hvor meget eller hvor lidt, De kan være betaget af
ham, Jomfru, maa De ikke forlange, at jeg skal indlade
mig paa at drøfte. Jeg vil blot gi Dem at betænke, om
De rigtig indser Følgerne?» ...
Maisa skjønte, at Hugget nu faldt, og saa bleg ind i
Fruens Ansigt; hun ligesom ledte under de side Øienlaag
efter Udtrykkene. Tonen blev saa langsom og forsigtig:
«Tror De virkelig, at nogen af de Huse, som i god Tro
har optaget Dem, saa De faar sidde lige inde i Familien,
vil ha hos sig en — et Fruentimmer, som — flakker om
paa offentlige Steder med Studenter og ikke har Agt for
et hæderligt Omdømme»–
Nei, — nu fik hun faa det om Anton! ... stormede det
op i Maisa.–Men hun tog sig igjen. Havde det været
for det, hun saa paa Klingenberg, saa havde Fruen ikke
behøvet at komme med det først nu, hun havde Brug
for det... Der nyttede nok ingen Forklaring om
Femdaleren andet end til at sæte ondt Blod —
«Dette gjælder jo ikke bare os, — alle vore bekjendte,
som De syr hos, vil jo spørge efter Aarsagen, naar de
hører, vi har maattet skille os med Dem...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
