Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Onde Magter
«Jaha, det gjør seksten hundrede Kroners Forskjel
det,» regnede Johnston ud paa Bagsiden af Lommebogen.
Han stak betænksomt Blyanten ind i den:
«Men — jeg bør vel ta det hele, Bratt?»
«Javist tar Du det hele ja!» sa Direktøren afgjørende.
«Feiler Du Penge, kan jeg skaffe Dig fem tusind Kroner
fast Laan i Tomten... Og, naar Du saa faar Brygge, blir
Du en af de stærkest interesserede i Havneopmuddringen
Du, — seiler lige ind i hele Kravallet.»
«Ja tror Du ikke, jeg har tænkt paa det, — tænkt
meget netop paa det.»
«Det blir lidt Krig, — hvad? — Vis dem Bustene,
Johnston! — ordentlig Bustene. Mig har Du, — og bare
nogle Stemmer til, saa har vi Dampopmuddringen
gaaende.»
«Hm, — det er netop Mudder, jeg ikke har Natur for
at gjøre — man kan faa en Sag frem paa mange Vis —»
«Du kan da ikke rentud la Dig kvæle af bare Høflighed
heller,» fo’r Direktøren op. — «Det er denne humane
Luften, Du er dalt ned fra! Men ser Du, vi er inte
humane her. Vi klorer Au’ene ud paa hverandre for
Skillingen.»
Johnston smilte; — «det blir nu ikke i dette Aar
ialfald, jeg kommer til at bruge Lastepladsen. — Vilde saa
gjerne faat grundlagt noget her for Abraham ... saadan
en eneste Søn, ser Du, — det blev rent som en Begravelse,
om man skulde være nødt til at sende ham fra sig.
Hør, Abraham, Gutten min, har Du det gamle Kartet
paa Dig? — Han hører ikke godt,» sa Johnston bekymret.
«Staar og kiger, gjør han,» lo Direktøren — «efter
Smaapigerne, som kommer der om Hjørnet ved Ekedal!»
De unge Piger kom der, tre i Rad, ivrig forhandlende,
snart var de oppe paa det smale Fortog, snart nede i
Gaden. Direktøren havde straks set sin Gjertrud, og nu
vinkede han.
Hans Datter blev noget overrasket; men det gik i
samme Fart, — kun med lidt belavede Ansigter for den
tynde blege Abraham Johnston, som stod der indenfor
i Sportshuen og med den ækle fine Silkebikjen sin.
Ved Grinden smed Gjertrud ind med et lidet kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
