Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Onde Magter
Farvelnik til de to andre; og — hun vidste jo, de saa
efter hende, — uden at vende sig til Abraham Johnstons
Kant, skyndte hun sig lige hen imod de to ældre.
Kjedeligt, der kom den Hunden karasserende og
hoppende og nappende i Skjørtekanten, røbende et intimere
Bekjendtskab, end hun nu netop var oplagt til at være
ved overfor Fernanda og Thora.
Hun slog et Par Gange bag sig efter den med
Nodeheftet, men da gav den sig til at gjø rundt omkring og
opover hende.
«Uf den væmmelige Hunden, — kan De ikke raabe
den til Dem,» udbrød hun med et Kast paa Nakken.
«Bed Omforladelse, Rap. Paa Bagbenene med dig!»
kommanderede unge Johnston, han havde staat og
iagttaget dem med de to mørke Øine i det lidt svagelige
Ansigt og den egne halv spottende, halv drømmende
Trækning ved Munden.
Med Nodeheftet fik hun Hunden ned paa de fire igjen
og stilede videre.
«Gjertrud vil hilse paa sin tilkommende Svigerfar, ser
Du,» spasede Direktøren.
Som den unge Pige rakte Johnston Haanden, sendte
hun et hastigt Blik hen paa Abraham, om han havde
hørt det.
Hun var noget robust anlagt, og fra Skindhuen med
Fuglevingen faldt en lang sort Flette ned efter Ryggen.
... «Saa kommer I ud til os paa Søndag,» bad
Direktøren nu, de skulde ta Farvel og Far og Datter følges
hjemover.
Abraham havde den ganske Tid kun opnaaet at se
Gjertruds Nakkeflette; men nu fik han til Afveksling et
umaadelig tørt Blik ...
«Og det vilde være morsomt, om Frøken Rønneberg
ogsaa kom med,» føiede hun til Faderens Indbydelse; —
hun havde lovet at lære hende at kniple, oplyste hun,
saa Abraham ret skulde begribe, hvor grundig han blev
tilovers for hendes Vedkommende!–-
En tom Langslæde med en tynd Bjelde dinglede forbi
dem nedover den isede Bakke, og Direktøren vinkede
med Stokken: — «Hei, Du Lars Kjører!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
