Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Onde Magter
Manden, som sad paa Dragrebet, stansede og strøg
Huen af.
«Du er nu vel tilsagt at møde ved Sagen paa Mandag?
— og med alle tre Hestene? — Godt, — naa saa.»
Et Nik tillod ham at kjøre videre.
Direktøren havde Hast. Han havde sølet mindst
halvanden Time derinde paa Tomten med Johnston, og han
skjød Fart over Broen, medens det kolde Elvetræk tog
paaskjøns i Frakkeskjøderne. Af og til svarte han paa
en Hilsen og nikkede; undertiden maatte den mere
brydsomme Løften paa Huen spenderes, og det var ikke frit
for, at Forretningsfolk paa Maaden kunde læse sig til
Banktaksten.
Han skjeglede over Næsen hen paa Gjertrud... Der
gik noget af Jentungen; hun holdt Øinene hele Tiden
ned for sig, — var vel ærgerlig, fordi han havde kaldt
hende fra Veninderne og nu maatte følge Far sin.
Han smaasmilte, — huskede nok, naar han maatte følge
sin Far, — pent, med Ørene ned som en slunken Hund,
og spasere Tur...
«Naa, Du gik med Thora Løberg,» begyndte han
venskabelig. — «Hvordan er det, Enkefru Løberg har jo
begyndt en liden Handel, Du?»
«Jaha, med Garn, strikkede Sager, Sytøi og sligt noget.»
«Og gaar det?»
«Aa, de er saa jaalete, at de snyder sig selv. De kjøber
Ulden fra Koner paa Landet og lar spinde og strikke ude
i Byen, og saa regnede jeg ud for dem, at de taber
akkurat ti Øre paa hvert Par Strømper. Jeg lovede, jeg skulde
regne efter for dem det andet med. Det er nu det, de
kalder Hækleliv, — og saa, hvordan de maaler» ...
«Hm, — naa ja, — jaha hjælp dem Du,» afbrød han
og skyndte paa. Han kjendte sig selv altfor godt igjen
i Datterens Blik og Evne for Kalkyler; — men det var
ikke sagt, det just hørte med til Fruentimmertække, —
ikke det, han vilde kalde kvindelig Poesi nei! — Han
skjeglede over til sin yngste Datter og Svaghed, upartisk
som over en Bankdisk ... alt andet end Zefyr ... Men
saa var hun nu saa kjernefrisk og vakker en Jentunge,
som Nordenvinden bare kunde blaase paa. Følelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
