Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Onde Magter
— alt det, som har speilet sig i dem! Jeg blir ligesom
saa underlig tilmode, livergang jeg ser i dem, — det er
som i nogen store Øine, som véd saameget fra Tiden før
os. Og, naar saa Frøken Rønneberg fortæller det, hun
husker» —
«Tak ja, Spanien ... Send mig Frikaséen, Du
Gjertrud!»
«De kalder hende for Familiemusæ—et,» oplyste Klaus
flirende.
«Aa, der er nok noget, som er mere end baade
Speilene og Portrætterne igjen hos de Mennesker,» yttrede
Fruen. «Det er Synd, naar Pengene saadan gaar ud.»
Direktøren nikkede; den sidste Bemærkning laa ikke
i Spanien.
«Den Tomten, Johnston kjøber nu ned mod
Havnesiden, — der kan godt bli noget lønnende af det! Jeg
lettede ham jo Tingen idag med nogle tusinder,» —
lød det lidt selvgodt.
«Ja skulde én set noget saa merjelig heldigt,» brød
Klaus ud. «Assurerer Concordia oppe i Klubben om
Kvælden, og vandrer saa lige hjem og læser Telegram
om, at Barken hans er forlist, gaaet tilbunds for en
Uge siden alt! — Været saagodtsom ruineret uden at
ha Idé om det, — og saa inkasserer han alle de syv og
tyve tusind og kan kjøbe sig et nyt Fartøi, han.»
«Uf ja, Bratt, det maatte da være ondt at ta imod
saadanne Penge, Du.»
«Lovens Medfør, ser Du, saalænge begge Parter er
uvidende om Fartøiet. Al Assurance er Spil» ... Han
skjød Stolen fra Bordet.
«Gutten maa være nede hos mig ved Bruget lidt før
fire med Spidsslæden,» beordrede han, medens han for
aaben Stuedør fik Botforerne paa ude i Gangen. — «Skal
ind i Sparebankmøde ... Klaus kan kjøre hjem med mig
fra Kontoret... Stokken, hvor er Stokken?» ...
Han strøg nedover Trappen og Alléen, fulgt, helt til
han var udenfor Porten, af vaagende Øine, om han
kanske endnu skulde vende sig og ville noget.
Der blev ligesom en Stilhed efter ham.
Fruen var henne efter den lille Havesprøite, som stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
