Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Onde Magter
og kuldslog sig ved Ovnen. Det var disse Bladplanterne,
som skulde holdes Liv i der i Stueluften, til de kunde
rykke ud paa Verandaen i Solen længere og længere
Stunder om Vaaren. De maatte faa deres svagt lunkne
Regn og slikke, hvad de kunde af Vintersol, gjennem de
dohbelte Vinduer.
Hun flyttede og flyttede og vaskede Bladene og havde
just begyndt at skylle over den store Nerium, da
Gjertrud aldeles uventet brød løs:
«Jeg gaar ikke til Johnstons igjen, Mor, — jeg gjør
ikke, siger jeg! — jeg vil ikke, vil ikke —
Nei, jeg gjør ikke. Far har presentert mig slig der
idag, at Gu—d!»...
«Hvad, — er det noget, Far har sagt, som har gjort
Dig ondt, Gjertrud?»
«Sige til Johnston, — lige, mens Abraham staar der
med Hunden og glor paa mig, — at jeg skal hilse paa
min Svigerfar! ... Jeg skal være Ungen og Ungen, — jeg
er ingen Unge!» udstødte hun.
«Du véd de er saa vant til Fars Spøg derhenne,
Gjertrud. Men det er sandt, Du er ikke noget Barn længere,»
indrømmede Fruen lidt i Tanker — «det maa jeg se
til at faa Far til at forstaa.»
«Jeg sørgede da for, at Abraham forstod det; — og
mere skal han faa mærke, den ludleie Vigtigperen!»
«Siger Du det» ...
Fruens store brune Øine saa hen i det ubestemte over
Havesprøiten. «Jeg synes, der er saa meget over ham,
— noget stumt, der ligesom ikke faar Luft.»
«Aa ja, og døvt ogsaa, — han hører jo ikke paa det
ene Øre næsten!»
«Hm, nei Du,» kom det grundende, — «det er
Aand»...
«Aand!» — hun blaaste. «Han ligner akkurat den
fine Silkehunden sin, gjør han, — saa nervøs, — py—h
...Saadan en finfin, som fisker med Fluer!»
«Der er altid ligesom en Længsel i de Øinene... Jeg
maa rigtig se paa det unge Menneske, hvergang han er
her. Jeg undrer mig over, hvad det er, han lever i, —
maa bestandig tænke ligesom paa en af Blomsterne mine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
