- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
35

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35 Onde Magter



hør nu,» bad han; — «jeg er én, som tegner Portrætter
og sligt, — naar jeg ser noget, som er kvikt og vakkert
da! — Og saa skal De være snil, Otta. Staa bare lidt
her foran Bordet, — slig som nu ja, — bare saa jeg
kan faa tegnet Hodet og Bøiningen» ...

Otta holdt paa med noget som at ville blaase igjen.
Hun saa et Par Gange prøvende hen paa ham, men lo
genert og strøg afsted.

«Akkurat, som jeg næsten havde hende!»... satte
Abraham hidsig i.

«Bare koldblodig,» nikkede Bækkevold lunt og
smaa-bankede ud Snadden. «Ikke se efter hende... Jeg
kjender dem, Du kan trække dem efter Nysgjerrigheden saa
langt, Du bare vil. Men» — forsikkrede han endel
besværlig paa Tungen, — «hun vinder sig op, — hun —
hun ... Det er rart med slige Fruentimmer» ...

«Hun er ikke saa lidet rivendes hun,» erklærede Klaus
med Øinene efter hende. «Jeg begynder snart at tro, at
Fjæset kan være saa braknæset, det vil; det bare kommer
an paa, hvad Slags Fruentimmer det sidder paa. Blev
hun ikke rent søt undselig, da hun stod her! — Og se
bare for en Fart nu, hun strækker sig og sætter Buteljer
og Glasser ned over Skuldrene paa dem ved Bordet
derhenne.»

«Ja nu, hun véd, hun gaar foran Speilet her,» mente
Bækkevold. — «Jeg tænker, Du har hende endda jeg,
Abraham. Hun taalte ikke, at Du sa, hun var vakker
... Naa, ser I Tørklædet kom af?» triumferede han, —
«og hun kommer selv hid med Øllet.»

«Ja ikke sandt, det var for varmt, Otta,» begyndte
Abraham uskyldigt, — «skrækkelig varmt!»

«Det var nok om 01, Di bad,» sa Otta med Øinene
undvigende og satte Flasken ned paa Bordet.

«Ja, — og saa, om De vilde være snil, véd De»...

Hun lo endel mistænksomt.

«Jeg skal sige Dem, Otta, — jo styggere Pige, desto
mer’ snærpede er de.»

Otta trak op Flasken. Hun greb Leiligheden, medens
hun bøiede sig, til at kige hen paa Abrahams Papir, og
Ansigtet lyste med ét fuldt af Fnis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free