- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
34

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Onde Magter

«Hun er, snyde mig, Opholdet værdt her i dette
Hullet!» indrømmede nu ogsaa Bækkevold. — «Otta, Otta,»
raabte han ivrig, da hun kom henover.

Hun lod, som hun ikke hørte.

«Tak, Jomfru! — om De vil forbarme Dem over os
med en ny Forsyning,» kom det saa galant, da hun
indfandt sig.

«Otta! — det er et friskt, vakkert Navn det,» fik
Abraham frem noget anstrengt og med en Farveskiftning
over det fine Ansigt.

«Saa, — synes Di det. Jeg tænker, mit Navn ikke
kommer Dem ved jeg.»

Abraham blev med ét overlegen.

«Jeg siger bare, Gud bevare Dem for Snørliv, Otta!
— og ha altid Kjolen slig løs og jasket og blød om
Kroppen.»

Hun studsede, medens hun tog op Brættet ikke uden
et vist Kig paa Abraham, om han gjorde Nar af hende.

«Det klær Dem, ser De,» ivrede han.

«Di er kanske Fruentimmerskrædder, Di?» slængte hun
af sig med et Jep og et Nakkekast og strøg afsted.

«Der fik Du for din Maleriskhed, Abraham,» frydede
Bækkevold sig. «Du skulde bare sagt, at hun aldrig
maatte vaske sig heller... For hun saa noksaa
mangfoldig pittoresk ud i Ansigtet af Sved og sligt.»

Klaus dampede og grundede interesseret og endel stiv
i Øinene, — han maatte virkelig studere hende ...

«Otta har Øinene svært nysgjerrig hidover, Abraham,
hun lader som hun ikke ænser os, men —»

«Det gjælder om at faa Magnetismen igang,» betydede
Abraham selvtillidsfuld.

«Jomfru Otta!» kaldte han saa, da hun kom hen til
Bordet ved Siden af dem, — «det var om lidt 01 til...
Og saa — at De vilde bli svært meget vakkrere, om De
fik af Dem det stygge Tørklædet; — det klumser til
Figuren, ser De.»

Hun drog blot paa Mundvigen.

«Her er da saa varmt saa,» begrundede han yderligere.

«Aa, saa kan saadanne fine Herrer bli borte.»

«Nei, det er netop det, jeg ikke kan, ser De. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free