Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49 Onde Magter
Deres gode, sunde Forstand nogensomhelst Rimelighed i,
at hele Byen skal sættes paa Ende for en slig ærke
Bagatel?»
«Ja det er netop det, at det er en» — slap hun sig
uforsigtig til. — — «Nei men mener jeg ikke, De trækker
mig ind i en hel kommunal Disput jeg, Hr. Direktør!» —
afbrød hun sig saa naturlig forskrækket, at han fik en
Følelse, som han holdt paa at jage en Høne. Han sislede
utaalmodig mellem Tænderne, og Blikket gled fra den
ene til den anden af dem.
«Du skal se til at komme ud af det Formandskabet,
Johnston, saa fort Du bare kan,» raadede han endel maliciøst.
Der var noget i den spasende Maade, hvorpaa
Johnston et Par Gange saa paa ham over Neglene, medens
han mønstrede dem nær under Øinene, som med ét satte
et hedt Skjær op i Ansigtet paa Direktøren. Han stak
pludselig Nøglehanken i Lommen og tog et Stykke Kjæks,
som han knækkede og blev siddende med i Haanden,
medens Øinene ledte humørfyldte, uvist om.
«Det ligner Abraham det Portræt der af Oldefaderen,»
— bemærkede han med ét, — «samme smale Ansigtet —
og — og noget halsstarrigt ved den store Hagen ...
Kommer aldrig fra de Meninger, de engang har slaat sig paa,
de Herrer! ... Der mangler ikke Natur hos Abraham
heller, — det er snarere om at lægge lidt Bidsel paa da. —
Du skulde være lidt opmærksom paa ham, Du
Johnston» ...
Frøken Rønneberg saa nervøst ængstelig op. —
«Naa Ungdommen maa jo ha Frihed og Luft for sig;
— men her er i det sidste kommet en Tone ind med
Turing og Rangel udover Nætterne, som ikke er bra.»
«Aa, Abraham ligger ikke videre for det,» mente
Johnston ligegyldigt.
«H—m, vær ikke for sikker... Jeg har saa mine
Underretninger og kan sige Dig, at han hverken er den sidste
eller den daarligste til at føre Lystigheden an om
Kvældene.»
Johnston stansede med en vis vantro Studsen.
«Det er ikke længere siden end inat det, — ja min
Klaus var da ogsaa med, — de huiede og gjorde Spek-
4 — Jonas Lie. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
