Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Onde Magter
takel i Øvregaden, satte Stuen paa Taget oppe hos
Blytecker med saare meget mere... En af Aftenens
Glansnumre var at portrætere Jenten i Mor Høibys
Skjænke-stue... De Herrer driver ud og portræterer om Aftenerne,
skal jeg sige Dig... Lutter kunstnerisk Iver... Jo-o, min
Søn har berettet mig det altsammen og vendt den hele
ganske Bøtte for mig.»
Johnston stod og blot hørte.
«M i n Søn har ikke fortalt mig noget, han,» — kom
det tonløst hen til Frøken Rønneberg.
Direktøren saa paa ham. Det gik i ham halvstudsende,
at han her var an i noget Porcellæn som, —. Han saa
lidt ulykkelig ud. —
«Du Johnston,» lo han og keg elskværdig paa ham, —
«kanske Du vilde, din Søn skulde melde det først, naar
han agtede at lure Dig?»
«Jeg siger,» — nikkede han gemytlig fortrolig til
Frøken Rønneberg, da han knappede Overfrakken for at
gaa; hun forekom ham at sidde noget stille og
hvasnæbbet, — «han der maa ud af Formandskabet saa fort som
muligt, — ikke har han Natur for den Sølen!»...
Frøken Rønnebergs Næse var sunket endnu længere
ned over den sammenknebne Mund. Hun speidede hastig
op paa Johnston, da han kom ind igjen efterat have fulgt
Direktøren.
Han blev staaende med Hænderne paa Ryggen og se
ud af Vinduet, af og til med et Aandedrag som et
mismodigt Suk.
«Kan Du skjønne, Sophie, hvad for Kammerater
Abraham kan hygge sig med her?» — undslap det ham.
«Han trænger vel lidt Adspredelse; — han er jo saa
lidet vant til denne Regelmæssighed paa Kontoret endnu,»
mente hun.
«Aa Kontoret! — sidder der og gjør Pennetegninger
ud gjennem Ruden af Bryggen og Havnen ...
Nei, der er noget, som gaar af Gutten; han blir
ligesom rent borte for mig om Dagene» ... kom det stille
forknyt, som han smaadrev paa Gulvet; hans
skulder-smale Skikkelse fik noget træt sammensunket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
