Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 Onde Magter
Frøken Rønneberg saa beklemt hen paa ham ... «Han
er jo et saa underligt Gemyt, — gaar der opfyldt af sine
egne Interesser,» — prøvede hun.
Han stansede ved Vedkassen, som om han mente at
låve sig en Tandstikker.
«Du Sophie,» udbrast han; — «han var ti Aar
gammel, da han en Dag spurgte, hvorfor jeg nu igjen fulgte
slig efter ham? ... Jeg mærkede, jeg var rent som under
Magneten, — og jeg begreb, jeg maatte beherske det, —
at Gutten følte det som et Klængeri... Der maa altid
opstaa et Tryk af Aldersforskjellen, og jeg opfandt den
Manér at la ham frit fare sine egne Veie, — han fik søge
op sin Far, naar det faldt sig natur ligt for ham... Ja,
som jeg ængstelig har vogtet mig for, at han skulde føie
det ringeste Tryk, det ringeste Baand paa sin Frihed,
eller mærke, at jeg i Stilhed gik saadan og vaagede og
hang over ham... Jeg har syntes saa Synd i ham, været
saa angst for at hans ømfindtlige Natur skulde møde for
megen Skuffelse af Virkeligheden ... Og endnu, — er jeg
ikke saa forsigtig, som om jeg skulde prøve at faa en
Fugl til at sætte sig paa Skulderen min! — Skræmmer
jeg hans Meninger, eller gjør det høitideligt med Præk?
— Er der nogen Far, som har maattet holde af sin Søn
paa langt Hold, uden Fodfæste, saa–
Og saa vil han bare væk han!»
«Det er kanske ikke saa let at gaa her indeklemt i de
smaa trange Butiksgader, naar man er opvokset i saadant
Friluftsliv som han,» lagde Frøken Rønneberg sørgmodig
ind.
«Aa sig det engang lige ud! Det er dette Talentet, som
Du mener, jeg gaar her og undertrykker og kvæler ... Det
knuger som en Mare paa mig Nat og Dag... Talent! —
Hvem har ikke Antydning til det i nogen Retning? —
Rive et helt Livsforhold istykker for det!»
Han blev staaende fortænkt og stirre ned i
Vedtræerne ...
«Sig mig, Du Sophie,» kom det med ét hjælpeløst, —
«tror Du virkelig, han blir ulykkelig, om han holdes
hjemme her hos mig? ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
