Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Onde Magter
«Spydig og spids.... Dersom De vidste, hvor lidt det
klær Dem. De er grei og bred, De. Men, hvergang De
indlader Dem med mig, er det, som De skulde til at vove
Dem ud paa en falsk Bro —. Mistænkelig og reserveret
... Det er imod Deres Natur, ser De, — saadan at stikke
og prikke.»
«Neimæn, om jeg har Hode til at snakke med Dem,
det blir saa for fint og dybt saa —»
«Pas Dem, at De ikke blir en Tornebusk, Gjertrud! —
Stikker hun ikke alt slig, at — hu’....Men nu skal De
si’e mig, hvorfor De er biet saa lei og vriete imod mig, —
vi, som var saa gode Venner en Tid,» Han sagde det med
en vis Varme.
«De mener, naar nogen ikke netop kan beundre Dem
i ét og alt, saa —»
«Hold op at ærte, si’er jeg, — Jentunge!»
«Tak, — nu kan det være nok.» — Hun gjorde Mine
til at gaa fra ham.
«Hør nu, Gjertrud ... vidste De, hvor De piner mig,»
sa han pludselig nedslagen. — «Tror De, jeg synes, jeg
selv er noget, saa tar De feil. Der er ikke saameget som
Lillefingeren af et ordentlig duendes Menneske i mig, —
ikke det, jeg selv gad sparke udfor Trappen,» — han
slængte sit lange Ben hidsigt ivei.
«Jeg tænker, om nogen anden sa’ det, saa —»
«Gjertrud, gjør Dem nu ikke altfor mindreaarig. Tror
De, jeg sa’ sligt til Dem, dersom jeg ikke trode, De var
kapabel til at forstaa mig?»
«Aa, — en Jentunge ...»
«Gjertrud, — hele Tiden ved Bordet maatte jeg se paa,
hvor mageløst den røde løsfoldede Brystsmekke klædte
Dem til alt det sorte, — Kjolen, Haaret, Øinene... De
blev til en saa umaadelig sprutende rig Nellik.»
«Py—yh, — bare Løgn og Duft og Veir! ...Vi sad
tilfældigvis begge paa samme Side,» oplyste hun.
«Uskyldige Barn, — det faldt mig virkelig ikke ind
at se tvært igjennem Tante Sophie og Deres Mor, —
jeg havde Dem saa deiligt skraat inde i Speilet. Jeg
saa alt, hvad De tænkte saadan i sorte Nuancer...
Husker De dengang, Gjertrud, — hvordan De stod og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
