Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Onde Magter
eaa paa, naar jeg tegnede. De var et Hode mindre da og
ganske anderledes snil. For De trode saamæn lige saa
sikkert som jeg, at det var et sandt Mesterværk, og at jeg
var en saare vældig Maler ... Og det kommer jeg aldrig
til at glemme Dem. — Det var den Tid, De trode paa
mig det!»
Et uvilkaarlig dybt Skjær gjød sig over hendes Ansigt.
Hun lo eget, — huskede nok, hvorledes hun havde
grundet og spekuleret paa at faa hans Tegninger af afdøde
Staldbukken sat ind i en for stor Guldramme, som laa
oppe paa Loftet.
«Ser De, Gjertrud,» sa han fortrolig. — «Jeg skal bare
holde mig til mit jeg, som er Dyr og Dyremennesker. Jeg
kan ikke for, at jeg altid maa finde Dyret i et Ansigt, —
og saa blir det saa overdrevet for mig, saa de siger, jeg
bare gjør Nar af Folk. Jeg maa altid se nogetslags Dyr
i et Menneske, Karakterlinien blir ellers rent væk for
mig. Jeg kommer vist aldrig af med de høitidelige
Portrætter. ... Jeg skulde ha ustyrlig Lyst til engang at
tegne Dem, — naar De er bra sint.»
«Svært galant.»
«Jeg maatte finde noget evig blankt, lynsvart til
Øi-nene.»
«Og hvad Slags Dyr, om jeg maa spørge?»
Han rystede paa Hovedet... «Nu er De, Gjertrud, saa
ganske ung og naturlig og kammeratslig, — og derfor har
jeg Lyst til at være oprigtig mod Dem. Jeg skal gjerne
tilstaa, at jeg liker Dem___Det ska’r jo ikke Dem noget,
at jeg siger det, — liker Dem gruelig godt. De er meget
mere for mig, end De kan skjønne... Bli nu bare ikke
sint; — men, naar jeg tænker paa sort, saa det lever og
glimrer og skimrer, — aa i alle Nuancer saa rigt, at —
saa er det Dem ...
... Men ser De, saa er der nogen anden, som er i det
lyse, saa en kan se sig fordærvet ind i det...»
«Huf for noget Væv!»
«Nei, det er ikke «Huf for noget Væv» det. Jeg har
ligget vaagen og havt det saa fortvilet, som jeg skulde slides
mellem Hester bare, fordi jeg er kommet til at bli slig
fortumlendes optat af en svart og en blond paa engang.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
