Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Onde Magter
.. Hun fik det, han kaldte det lybske hvide Glimt i
Øinene: —
«Aa, det er rigtig Synd i Dem, — én Henrykkelse for
hver Farve!... Og saa er der jo noget, som heder
Mellemkulør ogsaa,» la hun spydig til.
«Tror De ikke, jeg forstaar, at De har været oppe og
keget hos Klaus? — De Tegningerne der, — det er noget
Skrab! Det eneste, som der er noget i af det altsammen
deroppe, er det af Otta Høiby; — det kunde komme til
at due det...
Saa—aa, skal De rende fra mig nu med alle de onde
Tankerne i Øinene Deres? Skjønner De ikke, at en
Model er altid en Begeistring det! En maler ikke saameget
som et Dyr uden at være gloende forgabet i det, — en
Hund, en Kat, en Torsk eller et Krabbebæst, lige fedt!
... Og Otta, naar hun hopper paa de høie Hjortebenene
og slænger i Ryggen, og det glinser i de grønne Øinene ...
Aa—aa, — jeg skulde git noget for at ha faat malt hende
fra mig, saa hun engang kom ud af Hodet paa mig!»
«Male hende — fra Dem» ... snappede hun som efter
Luft.
«Ja, for eller s kan én jo bli baade gal og vanvittig —
i et sligt —
... Aa, jeg saa nok paa Dem ved Bordet, at De sad inde
med noget om mig,–at De havde været oppe hos
Klaus og faat nogle Tanker.»
«Hvordan det, om jeg maa spørge?»
«Ja hvordan?» — Han grundede eftertænksomt...
«De, Gjertrud! er næsten den eneste, jeg ikke vilde se
gaa istykker for mig nu... Jeg er slet ikke skabt som
andre» ...
Han stod der ved Tappegelænderet saa bleg og vakker
og stirrende, saa hun med ét blev rent angst for ham.
«Jeg tænker, at, om jeg havde et rigtig, rigtig slaaende
Portræt at vise for mig engang, saa kande Porten
alligevel springe op ... Og De kan tro, jeg skal nok en Dag faa
Otta Høiby til slig, at det skal due tilgavns! ...»
«Men Gud!» — udbrød hun pludselig, «hvor jeg synes,
De er forfærdelig vinglete, Abraham, — naar jeg vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
