Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 Onde Magter
mer ikke de gamle Muldvarper her af Staden snart til
at mærke, at de har faat én, som stikker dem! Det er
Dig, De faar be alt nu, om de vil bygge noget paa din
Kant.–Og Du har saa inderlig godt for at vri’ Dig
med Ryggen saadan til og plukke paa Fingrene hen i det
abstrakte,» — blinkede han. «De skal s’gu ha Taalmod og
mærke, de faar Dig ikke til at høre, før de nævner en
ordentlig anstændig Pris paa Kvadratalen ... Jo—o, jeg
kjender Terrænet. Skaal for Affærerne, Du, — vi to, vi
kunde sætte Damp paa denne forliggende Byen! — Hvad
skulde der for Eksempel være iveien for, at faa
Jernbanelinien trukket hidned, naar vi vilde det? Jeg har alle
Beregningerne opgjorte skal jeg betro Dig... Jeg
forsikkrer Dig, Johnston! — staar vi to bare ordentlig
sammen ... Allerførst er det naturligvis Havn og Brygger.
Men der maa et Kommunelaan til» ...
Der lød Smeld paa Smeld udenfor. Abraham og Klaus
morede sig med at skyde tilmaals.
Knald, Knald ... med en lang Huien bagefter.
«Klaus tog Blinken!» meldte Gjertrud ivrig; hun stod
og saa ud.
«De gaar der, disse unge Herrer, endnu grimeløse som
viltre Foleunger,» nikkede Direktøren. — «Det er
paa-tide, de kommer i Manegen, skal de faa nogen ordentlig
Forretningsto i sig.»
«For Klaus ja,» udbrast Gjertrud; — «men Abraham
...Gu—d!»...Hun kunde ikke styre sit Oprør og fandt
ingen anden Udvei end at søge ud af Døren.
Direktøren sendte et overrasket Blik efter hende, som
om han ikke rigtig forstod, og der blev lidt stille.
«Jeg faar kige ned paa Sagbruget, om der ligger noget
Telegram,» sa han braat. «Du undskylder mig
saalænge.» —
–«Sig mig, Fru Bratt, var det Gjertrud eller
Abraham dette, som brød ud?» kom Johnston hen til hende.
Fruen blev let rød, og det var, gom hun maatte samle
sig lidt, før hun blev enig med sig selv om, hvordan hun
skulde svare ...
«Det er det Indtryk, han gjør, Johnston, — der er
noget aparte over Abraham.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
