Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Onde Magter
«Hm, — en saadan fri Opdragelse gir jo et vist løftet
Sving — over andres Vaner,» kom det bittert.
Fruen rystede sagte paa Hovedet... «En føler altid,
bvordan Abraham tar alt af sig selv.»
«Ja—a, hvert Indfald føiet... Man skal ikke sige, der
har været lagt noget Baand paa Originalitetens Trivsel!»
«Naar jeg læser om disse store Mestere i Italien i
Slutningen af det femtende Aarhundrede!» — ivrede hun.
«Jeg tænker altid paa, hvordan de gik som unge, den ene
skulde bli Murer kanske og den anden Smed. — Jeg faar
det til, at de maa ha havt det ligedan sørgmodig i Øinene
som Abraham, — før de fik flyve — og skabe disse Ting,
som vi nu —»
«Ja, naar vi kunde stole paa, at det var en Rafael eller
Leonardo,» smilte Johnston. «Men der er saare meget,
som kan danne sig op for en ledig Fantasi som hans...
svæve og svæve — for at bli Geni paa en Smule Anlæg.»
Fruen var biet hed:
«Vi ældre var saa vant til at se, at Folk ikke kom paa
deres rette Plads, Johnston... Men det er en Maade at
dø paa det, — halvt eller fjerdedels... eller saavidt én
bare faar leve med en Lillefinger.»
«Sandt nok; men hvor kan man vide —»
«Det er som en stor Kjærlighed, der er mistet af Livet
det,» yttrede hun hen i sine Tanker... «Og jeg véd ikke
jeg,» — hun ledte efter Udtryk for, hvad hun mente, —
«om de Mennesker, som saadan har lært sig til at svælge
og neddæmpe alle sine Følelser og Lidenskaber, — om
der blir saa farlig igjen af dem. En Dag, naar der
forlanges Kraft og Natur, saa er den kanske ikke længer at
finde»...
...«Og her alt saagodtsom lagt tilrette for ham!»
vedblev Johnston lavt, — «kanske med en Mulighed for at
faa reist noget igjen af en gammel Slægts Navn og
Anseelse»...
«Ja hvem véd — hvem véd» ... Fruen stirrede ind i
sin egen Verden. — «Det er saa underlig i Historien med
slige gamle Slægter... Kanhænde, der af al den Kultur
kunde skyde op en fin Kunstens Blomst!»
Han svarte ikke. Det var biet skummert i Stuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
