Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 Onde Magter
Han leverede den til Bratt, som kastede et flygtigt Blik
nedover den og rakte den over til Kæmner Vaage.
Veiinspektørens milde, forekommende Aasyn blidnede
yderligere ved denne glatte Ekspedition af «Sagens
Grundlag». Direktøren var selvfølgelig Johnstons Mand.
«Jeg maa sige,» lagde han ind med varsom Varme,
«jeg har interesseret mig for Idéen i to Aar — i al
Stilhed, af let forstaaelige Hensyn, he, he» ...
«Af let forstaaelige Hensyn» ... kjækkede Direktøren
i med et Kig paa ham og et Grin, som han havde Solen
i Øinene. «Det vil sige, De likte ikke at faa Per Enoksen
paa Nakken. Nei, han er ikke grei han; han liker ikke
at faa Skydsstationen sin ruineret.»
«Idéen er saa at sige biet mit Hjertebarn, Hr.
Direktør, — og, kan min lille Indsigt og snart syv og
tyve-aarige Erfaring om Veitrafiken her i Distriktet ha nogen
Vægt, saa er det mig en Glæde at støtte den.»
«Ja støt De, Far, — jeg støtter imod jeg... Og jeg
skal med det samme sige Grunden: Alt sligt Smaakluds
og Udveismageri med Diligencer og saadant opholder og
stopper bare det, som skal være Hovedsagen baade for
Byen og Distriktet; — og det er at faa Jernbanelinien
hidned ... Det gjør mig ondt, Johnston, at jeg i dette
Tilfælde ikke kan være din Amtmand tillags, er Du saa
snil at hilse ham med det. — Vi beholder Per Enoksen,
til vi faar Jernbane, det er grei Doning og saa godt som
noget Program det!»
Johnstons Ansigt fik et Par hede Flekker, han var
synlig overrasket ved at støde paa en saa afgjort
Modstand af Forslaget.
«Det er noget, Du har sat Dig i Hodet dette, Bratt,»
sa han hovedrystende. «For din Yndlingsidé, Jernbanen,
skal alt andet være umuligt.»
«Efter bedste Evne ja,» lo Direktøren og keg
besynderlig tilfreds i Taget.
«Ja undskyld, at jeg ikke er istand at bli synderlig
slaat af dit Ræsonnement her,» lød det noget kort fra
Johnston, han gav sig til at spasere op og ned. — «Men
ellers er det ærgerligt, — pokkers ærgerligt, — slig, ret
som det er, at træffe paa en Sten og vælte» ..,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
