Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Onde Magter
Veiinspektøren smilte intetsigende og rød op til den
hvide Haarrand, og saa uvist snart paa Direktøren, snart
paa Johnston. Havde han bare vogtet sig lidt mere for
at komme paa Parti... «Ja, jeg har jo intet at sige» ...
begyndte han at snakke.
«Kan Du ikke ialfald overveie Sagen, Bratt!» udbrød
Johnston.
«Overveie?»... Direktøren plirede med sit ene runde
Fugleøie. Stiftamtmanden og Johnston havde siddet i
fornem Magtfuldkommenhed og gjort op dette igaaraftes
og ment at kunnne gaa Hus forbi...
«Haah—ja, færdig for idag!» udbrød han og strakte
sig velbehagelig. «De faar ta Dem af Protokollen,» raabte
han ind til Kassereren og tog Hatten for at gaa.
«Udslidt Far, som en Vante — og ulvesulten,» betrode
han Johnston under høit lettet Følelse af at ha faat
takket for igaaraftes ...
«Kom bare med ned til mig Du,» indbød Johnston,
«jeg tænker nok, at Sophie har Mad, — Laks eller noget
Steg ialfald — efter Amtmanden.»
Bratt saa hastig hvast paa ham. Mente han at
indbyde ham paa Levninger efter —? Nei — han saa
Gudsens uskyldig ud. Og det var da biet betalt...
«Pokker véd, hvorfor Du lar Amtmanden narre Dig
ind paa sligt,» — udbrød han ærgerlig, «det gaar bare
ud over Dig... Laks, sa Du —; men det er det samme,
bare Du har meget af det!»–
— Ude paa den rummelige tilbyggede Svalgang hos
Johnston saas gamle Fru Macolms lyse Kattuns
Havehat, og inde i Stuen fantaserede Forvalteren ved Pianoet.
Hans knogede, stive Hænder prøvede sig af og til op
igjen og op igjen paa en sværere Sats, medens Hovedet
fulgte med et og andet udtryksfuldt Nik.
«Det er altid, som at komme ind i en hel anden Luft
her hos Johnston,» yttrede Direktøren; han tog med et
vist Behag Plads i Havestolen ude hos den gamle Frue;
— «jeg faar med ét Fornemmelse, som om jeg var
hundrede Mile borte baade fra Byen og Banken og
Sagbruket, — slig Fred!»
«Ja se, alting er relativt, Hr. Direktør,» nikkede Fruen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
