Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Onde Magter
brød Fru Macolm under ivrig Trang til Meddelelse, da
Johnston var gaat ud efter Punschen. «Det er den Panik,
jeg fik i Blodet, Direktør, — i de Ulykkens Aar vi havde
saa meget at staa i, — fra jeg forstod, at min strengt
retskafne og ængstelig samvittighedsfulde Mand ikke var
paa sin Plads i disse Handelsforretninger___Ingen i vor
Familie har nogengang forsøgt sig der. Vi duer til at
indeha en Stilling og forsvare den med Karakter; men
det Slags Egenskaber, som skal til for at erobre en» —
hun rystede paa Hovedet.
Direktøren huskede det faste, store Fysiognomi med
den lidt hævede Næse fra tidligere Dage paa Værket,
da hun altid saa ældre ud, end hun var; nu passede det,
saa det næsten tog sig ungt ud under de hvidgraa Bukler.
...«Og nu, — kan De tro det, Hr. Direktør! — blot
jeg ser Johnston komme ind saadan stilfærdig af sig, er
det, som jeg kjender det igjen — Angsten, — langt ind
i Hjertet... Og undskyld, jeg maa forhøre mig. Det er
jo saa, at det gaar godt med ham, Direktør?» spurgte
hun lidt hysterisk... «Ja for det hed altid, at det gik
godt da ogsaa.»
«Jeg skal ikke lyve for Dem, Frue, og sige, at det
gaar godt, for Faktum er, at det gaar udmærket.»
«Tror De ikke, jeg véd det da, min kjære Direktør;
jeg blir bare saa nervøs urolig, straks jeg hører om
Han-delsaffærer... Véd De, hvad der nu gir mig slig Hygge
og Sindsro? — jeg skulde ikke tænkt det bare for nogle
faa Aar siden, — det er Abraham, som holder paa at
bli Kunstner... Og saa kan han da umulig bli
Pengefallit ...
Nei Johnston!» afbrød hun hastig, da han kom ind,
«vi maa faa læse op for Direktøren lidt af Abrahams
sidste Breve. Saa deilig morsomt, som han skriver, —
og jeg gamle Tosse la’r mig saa uendelig gjerne trække
med, — om Modellerne Du___Læs om den engelske
Skuespillerinde, som hans Lærer har malt saa brillant.»
Mellem alskens Veksler og Affærspapirer tog Johnston
frem af Lommebogen de seneste Par tætskrevne Breve
fra Sønnen. «Du kan tro, jeg har adskillig at sætte mig
ind i, Bratt, foruden Affæren her i Byen,» lo han, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
