Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73 Onde Magter
— «dette kalder nu De Stilhed. Her er en Telefoneren
og Telegraferen, og Dampskibene piber, saa jeg spør mig
selv, om her er Fare paafærde, og saa er her Bud og
Besked til Johnston... Det er vel Vanen fra disse fem
seks Aar, jeg har levet paa mit ensomme lille Sted ude
paa Landet. Der glider den ene Dag som den anden.
Melkepigen henter Posten, og jeg studerer Aviser og
disputerer med vor gamle Forvalter om Tiderne, som han
har sin besynderlige naive Tro paa og forestiller sig saa
harmoniske som hans Fantasier paa Pianoet... Saa
kommer Theen og ved Lampen den hyggelige Stund, da vi
forliger os ved en Styrvolt.»
Frøken Rønneberg havde vidst at finde den kjølige,
luftige Plads indenfor Døren til Svalgangen, hvor
Stuepigen kunde dække for Direktøren nu i den varme
Eftermiddag, og ligesaa hastig og lunt kom Anretningen.
«Undskyld, at jeg hugger til noget usømmeligt, — ikke
bare nipper. — Jeg har aldrig kunnet med den Kunst
at spise sagte og sindig — af den Grund, at jeg altid er
for sulten.»
«Véd De hvad, Direktør,» spøgte Fruen, som havde
flyttet sig ind til ham, — «det er rent forfriskende at
se en Mand komme saadan grundtræt og sulten ind fra
en hel Dags Strid.»
«Jeg synes ordentlig Synd i de smaa Asjetterne Deres,
Frøken Rønneberg,» vedblev Direktøren, medens han
ekspederede de forskjellige Smaaretter. «Hvis
Forvalteren vilde fortsætte med Taffelmusiken, saa aflededes
maaske Opmærksomheden,» lo han og tørrede sig med
Servietten.
«Jeg lovede ham Laks, Sophie,» oplyste Johnston.
«Ja ligner det Dig ikke,» rystede Fru Macolm paa
Hovedet. — «Resten af den spiste jo Stiftamtmanden.
Henrik fik den med Peberrodsauce til, før han reiste
imorges... Men et Glas kold Punsch passede nok til
Aalefrikasséen, om Du var lidt betænkt, Johnston.»
«Jasaamæn — kanske, — det kan passe selv uden
Frikassé,» mente Direktøren.
«Jeg forsikkrer Dem, jeg tror halvt, det er Brand
nogetsteds, naar det begynder at gaa for ofte i Gangen,» — ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
