Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
101
der, — saa er Du snil... Jeg er lidt bekymret for ham,
ser Du, hvor han kan ha gjort af sig; — han kunde finde
paa at bli’ siddende der inat han. — Ja skynd Dig lidt,
saa venter jeg her i Gangdøren ...
Ikke? — Du saa ham ikke ... Kan Du begribe det? ...
Vi faar hen i Drengestuen og faa Lars ud» ... Der var
noget fortrukket i Faderens Ansigt, som greb hende.
«Jeg tænker, vi tar en Lygte, vi to Gjertrud, og gaar
ud og leder; det er ikke værd at gjøre for meget
Opstyr.»
Lige efter drog han gjennem Mørket nedover til
Sagen og Elven, mens Gjertrud fulgte.
Han stansede inde i Skurhuset ved en Aabning, hvor
Vandet gik sort under, og stod og stirrede ned ved Lyg
ten aldeles graableg ...
«Nei Far da!» udbrød Gjertrud.
«Du mener da ikke, at han blev saa rent fortvilet ude
af sig vel?» spurgte han stille.
«Huf nei da, Far!»––
«Jette, Jette,» — sa han inde i Stuen; — Gaardsgutten
havde været ude og ledt gjennem Udhusene og opefter
Marken, Gjertrud havde været paa sin Kant, og han selv
kom just fra en Undersøgelse henover Landeveien; —
«det mangler bare, at jeg har drevet ham til Fortvilelse
— én kan ikke vide — med hans Heftighed»...
Han satte sig ned med Sveden rindende i Ansigtet.
«Hvad tænker Du, Jette? — Du vil ikke sige det og
bedrøve mig... Eller mener Du, jeg overdriver min
Angst?» næsten bad han.
— «Naar det ikke var dette ustyrlige Blod i ham, ser
Du___Gutten var sandelig saa uskyldig» ... kom det ud-
brudsvis, som de sad udover ved Lampen, Klokken var
bleven halv ét — «jeg rent ud overfaldt ham ...
Saa bra og snil og paalidelig, — én skal lede efter en
saa reel Gut, — og saa dygtig» ...
Han gik hen og klemte og trykkede Jette i Haanden
... «Det kjendes, som der skulde være hændt nogen
Ulykke Du ... Bare jeg vidste, hvor han var! ...
Bed Gjertrud gaa op og lægge sig,» sagde han; han
begyndte at gaa heftig op og ned paa Gulvet. — «Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
