Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Onde Magter
aarker vel ikke mere Du heller Jette. Jeg blir siddende
her jeg.»
«Du véd da, jeg ikke kan sove, Bratt, og at jeg vil
være hos Dig.»
«Der skal bli ordentlig undersøgt straks, det blir lidt
lyst imorgen. Er der hændt noget, saa overgir jeg mig
til Politiet,» sa han mørkt...
Der kom nogen udenfor paa Trappen, og Gangdøren
gik sagte op igjen.
Direktøren stod stille, urørlig ...
Det hørtes som en Protesteren og Snakken ...
Det var Gjertruds Stemme; hun hviskede ivrig og fik
Broderen op ad Trappen til sit Værelse.
«Han har været inde i Byen og drukket sig fuld,»
opgjorde Direktøren.
«Men Jette!» — han klemte hende længe fast ind til
sig, og hun kjendte, han skalv; — «han skal ikke faa
høre et Ord om det imorgen,» sa han stille.–
«Nu er Klaus kommet hjem; han har gaat ovenpaa og
lagt sig,» meldte Gjertrud freidig ind af Døren.–-
«Du skal vogte dit Sind, kjære Gjertrud!» formanede
han fromt, da han saa sa’ Godnat, — han tænkte paa,
hvor Datteren lignede ham.
— De var alle gaat til Ro ovenpaa en bevæget Aften,
og Direktøren vandrede alene inde paa Kontoret.
Han var forfærdelig oprevet. Det ene Uveir havde
døvet det andet idag, og Nederlaget i Mødet begyndte
at dukke op igjen for ham ...
Der steg frem en vis varm Erindring om, hvorledes han
havde skoldet Distriktets bestalter første Mand,
Stiftamtmanden, — som gav en hel Jernbane bort for en
Diligence med fem Stationer ... Han havde flaad dem, en
efter en, det vidste han med god Samvittighed. Og
Johnston, — naar han havde ladet sig nøie med at ytre, at
denne Mand med sine mærkelige Evner lod sig lede som
et umyndigt Barn i det offentlige, saa havde han skaanet
ham saa langt, han kunde. — Det var først, da han klart
skjønte, han vilde bli overstemt, at Harmen tog ham,
saa han hev alle Hensyn og pebrede dem Kagen slig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
