Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
109
ud i Skumringen. — «Det, som undrer mig, er, at ikke
Johnston føler sig pikeret ved en slig Demonstration.»
«Pikeret?» fo’r Klaus op.
... «Og Du, Du roper bare Hurra, Du,» gav Direktøren
af sig, da de nu gik ind til Aftensbordet.
«Jeg mener, snyde mig, det skal være forbudt bare at
nævne denne Diligencen her i Huset!» — hviskede Klaus
sint til Søsteren. — «Vi kommer simpelthen ikke til at
kunne se den heller, vi,» fnisede han.
... «Denne flaggende Madam Michelsen,» — mumlede
Direktøren, medens han utaalmodig rakte efter den kolde
Steg.
Gjertrud lyste heller ikke hverken ved Livlighed eller
Humør ikvæld, og Klaus vidste nok Grunden, — at
Abraham var reist; det skulde naturligvis straks være som til
en anden Verden ... Han sad opfyldt af Dagens oprømte
Stemning, øiensynlig hemmet og trykket i sin Trang til
at meddele sig.
Det var en sand Lettelse, da de hørte, der stansede
en Karjol udenfor.
«Finkenhagen, Veiinspektøren!» oplyste Klaus, han var
henne ved Vinduet og keg under Gardinet. — «Lur Feier
det»...
–-Veiinspektøren efterlod sin af Søle
overskvættede Regnkappe i Gangen og tillod sig ikke at ta’ af sig
Overtøiet. Han vilde blot ta’ sig den Frihed paa
Nedturen at aflægge sin lille Rapport om Stigningen i Elven
inde paa Kontoret, naar det blev Direktøren beleiligt. Han
havde bundet Hesten efter Tømmerne ved Trappen og
vilde ikke genere ved en længere Visit. — «Og, Hr.
Klaus,» — lød det venlig fortrolig i Halvmørket, — «Om
De uden Fortrydelse vilde være uleiliget med at besørge
den Hank med Ørreter, jeg har lagt ude paa Trappen,
ind i Kjøkkenet til Fruen?» —
... «Det blir aldeles ufarbart nu i to, tre Dage
deroppe ved Fossene, Flommen har tat næsten halve Veien
væk,» — endte han sin Beretning til Direktøren derinde
paa Kontoret.
«Ellers intet videre nyt, Finkenhagen?»
«Hun er gravet op igjen, den Føderaadskonen paa Rol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
