Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Onde Magter
sæt. Doktoren skal tro paa Forgiftning — desværre» —.
Han saa bekymret ud og trak et Aandedrag. «Saa ganske
pen Familie forholdsvis.»
«Fæl Affære dette med Føderaad! Jeg tænker, om man
grov efter paa Kirkegaardene saa —»
«Ellers intet videre nyt opover, nei,» — gjentog
Vei-inspektøren, — «uden, som vanlig, fuldt af hjemkomne
Sjøfolk opover Distriktet og saa al Kjøringen og
Skog-hugsten nu paa Høsten. Det kræver mange Folk.»
«Og mange Penge,» mente Direktøren; — «der gaar
adskillige Summer ud af Banken i denne Tid.»
«Jeg véd ikke, om Direktøren kanske har hørt noget
om det,» — prøvede han. «Det var jo den slemme
braa-svingede Bakken i Gaden opover til Madam Michelsen,
som var den nærmeste Forlegenhed for Diligencen»...
Han saa stille op paa Direktøren.
«Jagu’ véd jeg det, ja —. Det var de trange, bakkede
Stengaderne, de skulde betænkt... Men Byen var som
Barnet, der vilde ha sit Legetøi!»
«Ja, man siger ... og jeg maa udtrykkelig reservere mig
mod at gi’ det anderledes, end jeg selv har faat det; —
man fortæller virkelig, at Hr. Johnston høist liberalt skal
ha tilbudt at lade stikke ud et Stykke Vei over sin Tomt,
saa Madam Michelsens Hotel faar Indkjørselen paa
Ne-dersiden.»
Der lød et dumpt Drøn i Pulten inde i Halvmørket,
og frem i Lampeskjæret viste sig, som han sprang op,
Direktørens truende sammenbidte Mine: —
«Saa? — de drister sig, — slaar til — lige i Synet paa
mig» ...
Han stod og drog Pusten besværlig.
«Me—n — der tages feil, der ta—ges feil — om man
stoler paa, at den fromme Taalmodighed er min øverste
Dyd ... Jeg si—aar igjen ... Saasandt jeg lever» —
Han hentede sig igjen og drev med taus Fart paa
Gulvet.
«Høist liberalt af Hr. Johnston, — var det ikke saa,
De sa’, Finkenhagen? ... Jo jo, — høist liberalt af ham.
— Som vanlig mærkelig snil og føielig mod dem, som
ber ham. — Hm—m, især naar det gaar den Vei, han
vil.» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
