Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Onde Magter
«Saamæn, — da Johnston kom hid saa fattig som en
Kirkerotte ud af Slaget paa Værket, var der ingen, som
fandt, han indviede nogen Ting!» — sa Direktøren noget
stødende i Tonen. — «Denne gamle Hædren fra Værket,
som der nu igjen skal snobbes paa, var saa inderlig vel
kvitteret... Saa det faar da bli den Johnston her fra
Byen, vi har at se paa. Og han er en ganske ny Mand,
De! — jeg har saamæn selv været med at hjælpe ham
frem.»
«Ja, da var nok Direktøren ham en god Assistance,»
bemærkede Veiinspektøren fint.
«Det var ham selv naturligvis, som var dygtig, — og
særlig heldig, vel at mærke,» — udtalte Direktøren.
«Grund hæderlig ... et Ord af ham nu!»___Konsul
Mulwad rystede sagte det tæthaarede Hoved, og de smaa,
blaa Øine lyste.
«Blander sig ikke i noget, og alligevel» .. smilte
Thesen dybt bevidst, — «han sidder som en forborgen Kraft.»
«Ne—i, han er ikke af dem, som gaar ud i Regnet
uden Paraply» .. mumlede Direktøren, som det syntes,
nok saa giftigt, han sad hed og stiv i Ansigtet. — «Det
evige Svineheld, som grundlagde hele hans Eksistens —
— da han assurerede Concordia ved Spillebordet oppe i
Klubben; — De husker nok det, De Thesen, som fik
udbetale de syv og tyve tusind,–da Johnston saa
gladelig kunde aflægge sin Ed paa, at han havde assureret i
god Tro, medens Telegrammet om Forliset laa hjemme i
Stuen hos ham...»
«Jeg tør bemærke,» sa Thesen, «at alt bef andtes i den
bedste Orden.»
«Det er jo netop det, jeg siger, er det mærkelige...
Saadant kunde bare hænde Johnston! — En Mand som
jeg havde naturligvis kjørt lige hjem først for straks at
faa vide alt mulig galt. Men Johnston,... han vidste i
sin Sjæl, at det bare kunde være om Odessarugen hans,
— husker De den, Konsul Mulwad?–Og lige
gladelig gik han bagefter paa Eden ... Det er den Slags
Mennesker, som er heldige, De, — de er indrettet paa det.»
Der blev som en Stumhed omkring i Værelset–:
«Og saa den Telegrafstationen der oppe i Hotellet,» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
