Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
117
blev Direktøren ved i samme haanlige og opsigtsvækkende
Tone, — «hvor de sidder og søler og faar Toddyer ned
til sig. — At de sulrede med Telegrammerne den Kvæld,
kostede Deres Selskab syv og tyve tusind Kroner det,
Thesen. Johnston burde be dem til Middags —»
Der veksledes underlige Blikke om i Værelset. Kunde
det være Meningen?___
«Ja det var i Sandhed en underlig Affære,» sa
Harrestad langtrukkent, — «naar en ikke vidste —»
«Ja De og Johnston staar nu paa hver sin Side af
Atlanten, ser Di, i dette Kapitel, — ja Di i Amerika da!»
tog Bonde-Berg indigneret i med høirøstet Toddystemme.
— «Havde det været Harrestad saa — neigu om jeg
leverte Dem syv og tyve tusind bare paa Deres ærlige
Ansigt, om De saa svor baade ved Bibelen og Koranen.»
«Deres aandsfattige Vittighedsbestræbelser» .. begyndte
Harrestad at hvine, men afbrød bråt, idet Johnstons og
Overlærerens Stemmer hørtes ude i Restaurationen.
Direktøren rettede sig med et vist hanemæssigt Opsyn
mod Døren.
De kom i livlig Passiar.
«Godaften,» hilste Johnston; han slog Snevæden af sig
og saa sig om ...
«Aa ja, Du Bratt — jeg véd ikke, hvad jeg skal sige
om dette Lokale? ... Det ser ud, som de ikke har faat
Tid til at tørke Væggemalingen saa fort, som Du har
kjørt Møblerne ind... Om ti, femten Aar, naar det blir
tilstrækkelig indlevet, kan det kanske bli lige saa
hyggeligt, som det oppe hos Madam Michelsen___Skulde her
være en Whist at faa hos Dig, Du?»
Thesen tog med et humoristisk Nik et dybt Drag af
Toddyen, og det undgik ikke Direktøren, hvorledes de
forskjellige Fysiognomier lyste. Hans levende Fugleøie
skjød et Blik hen paa Veiinspektøren, som saa glinsende
velvillig i Fjæset var henne og absolut vilde hjælpe
Johnston at hænge Frakken op, og saa hen til
Bonde-Berg, som vævede noget halvhøit derhenne i Krogen ...
«Vi talte just om Dig, Johnston,» sa han noget
forceret, da Johnston kom hen til Spillebordet, — «dit
Svineheld i Klubben, da Du assurede Concordia» ... Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
