Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Onde Magter
Liv. Det var Jernbanechefen og han, — eller egentlig
han...
«De kan forstaa, Hr. Bratt, hvor jeg har været heldig,»
yttrede Jernbanechefen; han skjænkede i for ham et
Glas ekstra dry Madera af sin Reiseflaske. — «Jeg har
straks fra Begyndelsen af havt den Lykke at faa Hr.
Johnston til at udpege mig de Mænd, jeg havde at vende
mig til her i Distriktet... en fin Forstand — og
Gentleman De, fri for alle personlige Hensyn og sikker som
Guld,» nikkede han sagte fortrolig. — «Og vel kjendt,
maa De tro, fra gammel Tid inde i vore Kredse___Det er
denne urokkelige humane, upersonlige Tænkemaade, som
gir Glansen til hele den Familie! — Tilliden De,
Tilliden ... Og De, Hr. Direktør, nyder saa fuldt og bestemt
hans, — lad mig komplimentere Dem.»
Direktøren førte Glasset til Munden et Par Gange, som
der gik en Studsen i ham, eller han betænkte sig; — og
drak saa langsomt. «Jeg takker for Æren,» kom det
meget formelt, medens det uvilkaarlig skalv ved
Mund-vigerne.
«Ikke god?»
«Nei.–Det vil sige, jeg drikker ikke Vin om
Formiddagen.» ...
Anders Bratt stod lidt efter med sammenkneben Mund
ved det lille Vindu i Stuen og saa paa hvorledes
Jernbanechefen blev staaende derude paa Gaardspladsen med
Foden op i Stigjernet og snakke med Johnston, som sad
i Karjolen med Tømmen i Haanden færdig til at kjøre.
... Det syntes at blive en hel intim Prat dette! —
Jernbanechefen forhørte sig kanske bare for Eksempel lidt
videre om, hvem han kunde tro eller ikke tro her i
Distriktet? ... Og Johnston sad der i Taagen sin og gjorde
ingenting, — som vanlig, — indsatte bare en hel usynlig
Jernbanekommission___Og han selv, Anders Bratt, —
gik det indædt med sviende Haan i ham, — var jo biet
ansat af ham som første Mand i den. — Han maatte bide
i den Ære ... Hans lange leddede Krop slog som en Kryl
over Skulderen af Modvillie.
Han, han i Karjolen der ... sad og raadde ... kjørte
Tømmerne for det hele ..,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
