- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
123

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Onde Magter

123

Denne gamle fallite Glansen fra Værket!... brød det
op som en Brand i ham ...

«Forunderlig glemsom og distræt, Deres Ven
Johnston,» — kom Jernbanechefen, «reiser uden at huske paa
at ta Regnkappe med sig. Jeg maatte saamæn ind og
finde min til ham; — han skal jo langt opover.»

«Det er altid i Distraktion den Mand fanger Lykken,
maa De vide,» smilte Direktøren med et Kraftansigt af
Velvillie, medens Øinene lyste eget. — «Han kan saamæn
takke den Egenskab for hele sin Formue! Glemte
han ikke akkurat at reise hjemom og se efter
Telegrammerne sine — og fik saa Fartøiet sit assureret oppe
i Klubben, før han kom hjem og læste sig til, at det alt
var gaat tilbunds. — Og at han var i god Tro, det kunde

han bagefter aflægge sin Saligheds Ed paa–-Han

sidder i et mærkeligt Held, den Karen,» lo han indmarj.

Jernbanechefen saa pludselig forbauset paa Bratt, og,
da han intet videre læste sig til i hans Ansigt, ledte
Blikket omkring paa de tilstedeværende som for at komme
efter, om der kunde ligge nogen dybere Mening under.
Han dreiede sig med ét rundt fra ham.

«Han er ialfald ubetinget en Hædersmand,» sa han
kort.

«Ubetinget, ubetinget,» — stadfæstede Gaarder med
hed Overbevisning. Det gav under hans Opstemhed efter
Frokosten Luft for adskillig Murren og Indignation i
Anledning af Direktørens uvorne Udtalelser i Klubben hos
Enoksen...

«Man maa være vant til Direktør Bratts Spas,» lo han
noget skarpt.

«Det staar Dem s’gu frit for at le saameget, De vil,»
sa Direktøren paa en Manér, der skulde være morsom,
— «Faktum benægter De alligevel ikke!»

xm.

Klaus havde badet sig alt to Gange idag baade nede
i Byen i Sjøen og under Styrten ved Sagbruget. Det var
en Varme, saa én kunde ha Lyst til at klæ’ sig som Indi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free