- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
125

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Onde Magter

125

der,» skyndte Klaus sig at trøste, slaat af Johnstons
op-j agede, pinte Udtryk og Blik.

«Aa, jeg havde nær sagt, — gid det brændte
altsammen!» — kom det sygeligt; der laa noget saa ømfindtlig
tanketræt over Øienlaagene.

Han havde simpelthen været uheldig ... sat Johnston
i daarligt Humør! tænkte Klaus. Han fik gaa ned paa
Sagbruget og hente Faderen.

Johnston sad en Stund og saa hen for sig uden at ta
til Saftglasset.

«En underlig Verden, vi lever i her under Maanen,
Frue,» — undslap det ham; der stod saadan tung
Misstemning ud af det.

.. «Kjære Johnston, har De ikke gaat noget langt og
hastig i Heden. De skulde være forsigtigere med Deres
Helbred.»

«Nei, bryd Dem nu ikke, Frue, med det Vinduet» ...

«Saa kan jeg ialfald faa Lov til at hente Dem en Cigar
da, — den vilde vist smage nu.»

«Nei, nei, — mange Tak ...

Jeg tænker paa Kvækerne,» kom det i en let Tone, —
«som nægter at gjøre Ed... Det er ikke dumt af
Kvækerne» ...

«Det har jeg ofte tænkt paa,» medgav Fruen, — «rigtig
undret mig over. Bare at sætte et Menneske i en saadan
Fristelse! ... Og saa gruelig raat, — at ville forpligte og
holde det fast efter Sjælen... Det er fra de barbariske
Tider.»

«Men,» — han nølede, som han havde lidt ondt for

at rykke frem med det,–-«naar vi endelig skal

ind i det, — saa — maa jeg sige, at — i Tilfælde, man
virkelig kunde tro, at en saadan Ed bandt for Evigheden,
— kan jeg ikke tænke mig et værre Sjælens
Marterkammer, — ikke et forfærdeligere Helvede!»

Han drak og skjænkede i Saftglasset i stærk Bevægelse:

... «Man maatte kunne se helt klart tilbunds ned i sit
eget selv, — lige til den inderste, sidste Kime af en
Tanke, — for at være istand til at vælge og ta et sligt
Ansvar paa sig for hele Evigheden! — Man har den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free