Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Onde Magter
store, truende ubekjendte Uendelighet som et forfærdelig
Skrækkens Aasyn for sig:–Er du sikker? — helt
sikker? ... Og der vil boble op Tvil og Skrupler om
Motiver og Tanker fra alt éns dunkle, ubevidste Liv. Hvem
véd vel, hvad der kan krybe paa Bunden af Havet, Frue
... Jo længere og finere og samvittighedsfuldere man
stirrer ind i sig selv, desmere Angst og Tvil vil der komme
op ... Intet, intet Menneske med de svage morskne Ben i
sig bærer det i Længden. Det knuger, knuger ...»
«Kjære Johnston,» — talte Fruen til ham. «De har
vist Ret, — jeg synes, De maa ha Ret; — men —»
«Jeg er vis paa,» forsikkrede han afledende, — «at
mange, mange ulykkelige, — mange flere, end man
tænker! — er gaat tilgrunde paa de Skrupler» ...
«Skulde ikke den sunde Forstand snart sige
Menneskene, at et endeligt Væsen ikke kan handle med
uendelige Værdier?» grublede Fruen.
«Uendelige Værdier» ... Johnston stirrede ud for sig
og rystede paa Hovedet, — «hvad véd vi? ... Her gaar
jeg, og ethvert af mine Skridt, — alt, hvad jeg gjør, den
ringeste Bevægelse, alt, — bare en halvklar Tanke, —
drager evige Følgerækker efter sig, — Aarsag og
Virkning i en Kjæde ud i det uendelige... Jeg kan ikke
skjære mig en Spaserstok, uden at kanske et Træ fældes,
som kunde blevet Bjælken i et Tempel» ...
«Og» — mente Fruen — «store Dynastier og Riger, som
har hævet Menneskeslægten baade i Moral og Kultur, er
sandelig mangen Gang reist ved Mord og Blodsudgydelse.»
«Ja, hvad véd vi,» — han talte som i Feber, — «om
de Love, som lever ude i den store Tilværelses
Naturorden? — Og saa skal det altsammen alligevel væltes,
styrtes som en Afgrund af sort Ansvar over et enkelt
indskrænket, blindt, i Forhold til det totalt idiotisk
Menneske ... I al Evighed skal Du bære Følgerne» —
Han drak rystende.
... «Man er saa human, at man har frigjort sig for
Fanden med Gaffelen —. Men, enten én blir evig kogt i en
Gryde eller evig stegt i Konsekvenserne af sine
Handlinger, — jeg er ikke Mand for at øine den humane
Forskjel!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
