Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
129
meget, — til, før Ilden springer over Aashøiden, og tar
fat paa Johnstonsiden–temmelig urimeligt...» Der
skjød et hastigt forskende Blik op paa Veiinspektøren —:
«Det gjælder naturligvis først og fremst at sikkre de
store Elvebergsskogene bag Liadalen; der maa gjøres
Mandgard og hugges bred fri Aabning, ellers har de den
tætte Løv- og Vidieskogen som tørt Knas og Bro for
Ilden... Didhen! — med alt, hvad der kan drives op af
Folkemagt!»
«Men Johnstons Skoge lige paa den anden Side af
Lia-dalaasen, — man mente, der kunde være —»
«Dem faar s’gu Aasen berge;–Sten brænder ikke.»
«Man mente virkelig, der kunde være Fare for at —»
«Det er mit Raad!» — kom det kort barsk. — «Gjør
med det, hvad De vil... Jeg har været med min Far og
modtaget Tømmer deroppe i min Ungdom i flere Aar,
véd De, — og tør tiltro mig Kjendskab til Lokaliteterne.»
«Hvem tviler, Hr. Direktør; — det var netop for at ha
Deres saa Lokalkyndige Anvisning med mig indover til
Magistraten og —»
«Elvebergsskogene, siger jeg, — der er Faren! — og
skynd Dem saa og smør paa Hesten.» —
Han skreg det hyttende til ham med et saa stygt
ophidset Ansigt, at Veiinspektøren i uvilkaarlig Panik lod
Svøben falde paa Sortebrunen Gang paa Gang og jog
nedover.
Direktøren stod en Stund og saa efter ham med en
ubeskrivelig haanlig skadefro Fortrækning ... Hø, hø,
— man skulde naturligvis høfligst og venskabeligst raa-
det den anden Vei, — det var vist ventet!–og ladet
hele Mandgarden bare holde Vagt langs Aasen for «vor
Johnston!» — hans Interesse! — Jo, Meningen var, at
jeg skulde raadet behageligt nu for Ve—nnen!... Og
med det i Lommen skulde der telegraferes til Amtet og
Militær og Lensmænd.
Direktøren tog Veien opover i hastig lidenskabelig
Fart.
«Skogbrand, Jette!» ropte han — «det er de store Elve-
dalsstrækningerne, som er truet,–Johnston er som
sædvanlig heldig. Mens det brænder og steger som i en
9 — Jonas Lie. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
