Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Onde Magter
et kjøligt Træk op igjennem Gulvaabningen fra
Drivhjulet, og af og til kom der et sortkullet Træstykke eller
en svid Bargren frem i Faldet dernede. Det bar Bud
derovenifra, hvor det brændte om i Skogene nu i Heden,
— kanske ikke bare oppe ved Bielvene ...
De Kulbetene satte ham hver Gang i stirrende Tanker.
Oppe i Landeveien kom der en Karjol rullende.
Støvdampen gjorde, at han havde ondt for at skjelne.
Veiinspektøren? — i slig Fart?
Det var, som det faldt ind just med de Tanker, han
havde gaat med. Der var noget paafærde.
Ganske rigtig, Veiinspektøren stansede ved Porten,
som førte op til ham.
Direktøren vinkede og var der i et Nu.
«Naa, Finkenhagen, brænder det?»
Den sortebrune stod pustende og lidende med
ud-sprikede Ben og noget seigt Skum hængende ned fra
Mundvigerne.
«Ja ordentlig ogsaa, Hr. Direktør, rundt Tørrisvandet.
Hr. Direktøren undskylder, at jeg —»
«Aa Fanden, er her Tid til at undskylde nu!»
— «at jeg ikke kjører op, men i Korthed tillader mig
at aflægge min Beretning her... og faar Deres ærede
Mening og Anvisning med mig ind til Byen om, hvordan
man skal sende Mandskaber. Der er gaat Bud til
Lensmanden om at skaffe Folkehjælp, og der maa vel
telegraferes efter Militær. — Eller hvad mener Hr. Direktøren?
... Jeg tør i Hasten udbede mig» ... Veiinspektøren drev
paa at tørre sig i Ansigtet.
«Om Tørrisvandet? paa begge Sider?» — undersøgte
Direktøren ivrig, — «og saa indover Liadalen, — i de
tørre Myrerne der? ...»
«Ja og oppe i Aasen. De véd, vi har Johnstons Skove
lige over paa den anden Side.»
«Saa? helt — langt oppe i Aasen, De?» forhørte han
ophidset spændt; der gik som et Lysglimt over Ansigtet.
«Og — tørt som Knøsk,» — sa han langsomt...
Han stod betænkt og grov med Stokken; — men tog
sig pludselig heftig sammen: — «Naa, det er ikke værd
at la sig forbløffe heller; — der skal, — meget, — saare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
