Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
139
den Jernbanen! Og De vil nok huske mig lidt fra
gammel Tid, Madam Michelsen, jeg halverer ikke, Hensynene
er ikke min Sag,» — han klappede hende spøgefuldt paa
Haanden. — «Den har været mit Livs Tanke, den
Jernbanen, i de sidste Aar. — Og, saalænge Diligencen, som
saa væsentlig hviler paa Deres Hotel, laa iveien for al
rimelig Udsigt til at faa den, — maatte jeg jo være imod
Dem. De kan da forstaa det. — Det var ikke rigtig,
Madam Michelsen, — nei, det var ikke rigtig af Dem,
at de støttede den Diligencen!»
«Jeg maa trøste mig med, at en Mand som Johnston
ogsaa var for Sagen,» indvendte Madamen fint.
«Johnston er, som baade De og jeg godt véd, Madam,»
— blinkede han, — «i Offentligheden et rent Barn uden
Anelse om i hvis Hænder, han falder... Den
Diligenceindretningen har skaffet mig -en alvorlig Modbør, — har
det nu end tilslut lykkets mig at faa Kræfterne saavidt
forenede, at Jernbanesagen er paa det tørre —.
Og dermed, — jeg er vis paa, De ser det saa godt
som jeg, — er De, Madam og Hotellet biet mig lige
kjære som i de gode gamle Dage... Jeg tror ikke, jeg
tænker saa feil, naar jeg mener, De er saapas Kone, at
De kan skjønne min Handlemaade; — der skulde Pokker
i Deres Sted ha likt den, — jeg forlanger ikke
Urimeligheder ...
De blir rig De, Madam Michelsen, stenrig, naar nu
ogsaa Jernbanen kommer og gjøder Dem med reisende
... De Afdragene til Sparebanken skal det ikke ha nogen
Pres med, — regn De trygt paa mig... Og lidt efter lidt
tænker jeg, vi skal være i den gamle Gjænge jeg. Vi
har prøvet Enoksen — anden Rangs, ser De! ... Han faar
være som en Reserve, naar man ikke kan opnaa at faa
Lokaler her om Sommeren! — Min Søn Klaus klager
over de akustiske Forhold i Salen der. De faar ta Dem
af Sangforeningen De, Madam Michelsen; -— de unge
Mennesker maa ha det lidt hyggelig, véd De.»
«Ja Deres Søn har saamæn ikke været saa streng som
Direktøren,» spøgte hun, — «jeg har da havt Æren af
hans Besøg imellem.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
