Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Onde Magter
«Hm—mm» ... Direktøren reiste sig.
«Jeg rækker min Haand ud, Madam Michelsen!» sa
han indtagende.
Madam Michelsen kjæmpede med Graaden, — det gik
høit i hende. —«Direktøren har været som et strengt
Veir over mig... Havde vi ikke havt disse indholdsrige
Somrene med alle de velsignede Turisterne, vilde gamle
Holmsengaarden arbeidet som i Skygge nu i to Aar...
Men saa har jo nu alt vendt sig til det bedste!»
–«Det er ikke greit,» erklærede Madam Michelsen
siden, — «naar Direktøren saadan rækker Haanden ud.
Var det ikke, som de to svære tunge Aarene smeltede og
blev til ingenting, — om én ikke kjendte Svien endda!»
XV.
Johnston blev idag igjen siddende derinde i Stuen og
passiare med Fru Bratt.
Han var kommet saa aldeles træt ind; det var
ordentlig som han hastede efter at naa hen til Sofaen og faa
hvile ... Han havde tat sig saa urolig, ligesom ængstelig
til Panden, og maatte bede om et Glas koldt Vand...
Nu var det over, havde han sagt, — og han blev, syntes
Fruen, saa unaturlig overinciteret livlig, — saa hun
ordentlig følte sig beklemt ved det. Det stod langt fra vel
til med hans Helbred.
Han blev saa underlig springende i Passiaren, —
glemte det sidste, han havde sagt... Nu var det om
Arvestykker og Antikviteter ...
«At De kan interessere Dem for saadanne gamle
Sølv-uhre ogsaa, Johnston!» spøgte Fruen.
«Ja, det er kanske lidt naragtig, og — hør nu, sig ikke
noget til Bratt om det!» — han saa næsten ængstelig sky
op. — «De véd, han kritiserer sligt noget; — det er jo,
som De siger, lidt barnagtig ... lidt kuriøst» ... kom det
halvt generet —. «Men Deres Mands Uhr er virkelig
ganske mærkværdigt... Han har fortalt mig engang om
det... Hans Oldefar kjøbte det i sytten hundrede nogle
og niti, tror jeg, i Kjøbenhavn, — det var et af de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
