Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
143
ogsaa en Naragtighed til, det er og blir Dem, Frue! Der
er noget ved Deres Ansigt, saa jeg kunde bekjende som
for Vorherre... Jaja, jaja, — jeg udtaler mig, saa det
er nok paatide, jeg kommer mig afsted, mærker jeg —»
Han tog hastig og noget distræt Afsked og vandrede lidt
foroverbøiet nedover Alléen ...
–Var Feilen, at det gik for hurtig? — repeterede
det i ham for hundrede Gang ...
Han laa bare og tænkte paa det Uhr og Nætterne, —
det blanke, fine gammeldagse Sølvuhr___Han saa det, —
det var saa fintformet, — skabt som til at glide op og
ned i Lommen akkurat, som Direktøren tog det op ved
Kortbordet i Klubben, før Assurancen blev noteret efter
det, — tyve Minuter over elleve ...
Havde det gaat for hurtigt, — siden det altid gik
urigtigt, — og Klokkeslettet i Virkeligheden endog været
mindre, end Direktørens Uhr viste, — for Eksempel bare
ti eller fem Minuter over elleve? — var der ikke
Spørgsmaal eller Tvil om, at Telegrammet om Forliset jo var
indleveret hjemme hos ham saa nær i Tiden, før
Assurancen noteredes deroppe, at han umulig vilde ha
kunnet fundet det, om han ogsaa virkelig havde
reist hjemom for at undersøge___Kvitteringen for
Modtagelsen viste efter Telegrafstationens Uhr ét Kvarter før
elleve ... Mellem det — og tyve Minuter over elleve–
Saa var alle disse hans mulige Tanker og Motiver, som
han ikke kunde lade være at forske efter, uden Virkning,
— de havde absolut ikke gjort fra eller til! ...Den
Forudanelse, som han undertiden mere og mere syntes, han
huskede, han havde havt, — kanske bare forvekslede med
sin Frygt for Uveiret og Forlisene i Almindelighed den
Aften? — vilde da været totalt uden Betydning...
Tanken om, at et muligt forsigtigt Instinkt hos ham
dog alligevel kunde ha været det, som havde ledet ham
dengang til ikke at reise hjemom først, — den voksede
sig i hans Indbildningskraft større og større, tungere og
tungere i de lange triste Nætter, medens han laa og
klarsynt stirrede og tænkte paa Viseren i det gamle Sølvuhr
___Hans Sjæl hang tilslut ved den fine, pilformede
Langviser af Guld–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
