Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Onde Magter
«De gir mig Sandheden i Sukkerpiller, Johnston,» lo
Fruen, — «den Skavank ved min Ordenssans har været
mig en slem Anstødssten helt fra Ungdommen af.»
«Hm, — jeg bekjender gjerne, at jeg blir fangen i
Fruens store, brune Øine —. De er saa kloge og gode
at ha paa sig... De forstaar vist, De gjør mig godt, hvad?
— Det er en Slags Tilstaaelse, jeg gaar ikke fra det...
Jeg kan gaa hid bare for at faa dem til at hvile lidt paa
mig» ...
Det kom saa trist tungsindigt.
«Jeg tænker, vi kalder det et godt Venskab, Johnston
... De har kanske lidt Tillid til mig?»
«Lidt?»
«Naa ja, saa sig meget da; — det smigrer mig, kan
De forstaa. — Og nu skal jeg spionere ud om min Mands
gamle Uhr for Dem? ... Hvilken Samvittighed jeg faar!»
ledede hun det igjen hen i Spøg.
«Nei le ikke, le ikke, — naa ja, jeg ser det paa Dem,
— saa le af Hjertens Lyst, — naar jeg er gaat.»
«Hør Johnston! — havde De ikke egentlig Lyst til at
ha det gamle Uhret til Foræring? ... Jeg véd slet ikke,
om jeg er saa mægtig over Bratt; — det er jo et
Familie-stykke og —. Men, hvis det nu var Dem saa rigtig om
at gjøre, og især, — især, — hvis jeg fik sige Bratt, at
det er en Orm, De plages af, — at De i Stilhed gaar og
misunder ham det Uhr?»
«Nei ikke for alt i Verden, Frue! — hører De,» —
fo’r han næsten forfærdet op. «Det vilde være mig rent
uhyre imod; — ja jeg vil sige Dem, at det ordentlig vilde
gaa mig nær, om De gjorde det! Der er noget i et
saadant gammelt Venskab, som mit og hans, som kan ha
saare Punkter der, hvor ingen anden kan forstaa det —.»
«De siger noget, Johnston, — De siger noget» ...
«Hvad?»
«Jeg falder rigtig i Tanker ved det — nu, De siger
det... Det er saa ofte, jeg ikke begriber»–
«Men De lover mig det, Fru Bratt, — gi’ mig Deres
Haand paa det, — ikke noget til ham om mine
Uhr-magerpassioner, — jeg vilde genere mig. — Det er min
Natur... Den eneste i Verden, jeg synes, jeg tør betro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
