Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Onde Magter
«Klaus kommer sandelig ladet med Efterretninger
idag, du Jette!» lo Direktøren.
«Faderen gaar tydeligvis godtroende ud fra, at jeg har
aabenbaret ham alt nu, Mor — og ikke skjult det
mindste Korn. — Dette har jeg nu gaat med betydelig længe
— udenvidere helt fra Februar til Mai, uden at nogen
Sjæl af Jer har mærket saa farlig paa mig, tænker jeg!
— Dit skarpe Blik har naturligvis gjennemskuet mig,
Gjertrud? — alligevel. — Jeg er vis paa, hun siger det
bagefter, — hun simpelthen ser alting, Mor... Men saa
sidder jeg da inde med nok en Humle i Sagen; og det
diskuteredes saamæn ogsaa idag, mens vi spændte os paa
Telegrammerne ... Det var hverken mere eller mindre
end, at Fars Portræt skulde ophænges i Sparebankens
Direktionsværelse, som den, der har stiftet den.»
«Hører Du, Bratt!» sa Fruen.
«Den, som bare var lidt skjøn, Du,» spaste Direktøren;
han vandrede op og ned af Gulvet.
«Ne—i, Faderen er ikke forfængelig, Mor,–han
vil bare saa gjerne hænge oppe i Sparebanken, som han
vil leve!»
«Flab, siger jeg,» — murrede Direktøren, han gik der
i perlende Humør.
«Der var bare én Stemme om den Sag — eller rettere
et Hyl, — da dine Meddirektører, Kæmneren og
Mul-wad foreslog, at de og nogle af Sparebankens
Repræsentanter ogsaa skulde komme i Procession og be om din
Tilladelse til at lade Abraham Johnston udføre en Kopi
af sit udmærkede Portræt af Dig for at hænges op der...
Saa nu kan I kanske skjønne, at jeg har havt noget at
være borte fra Middagen for!»
«Saa, saa, — jaha, — saa det slåp dog alligevel didud
... ha den Ære ... at en Søn af Hr. Johnston» ...
Direktøren blev staaende ved Vinduet og se ud.
«Var Johnston deroppe?» — vendte han sig braat til
Klaus.
«Ja—a, — og vi gratulerede ham naturligvis som
Potentaten, hvis Skoge nu laa ved Jernbanen.»
«Det er mig det, — mig, — som har øst Guld og Magt
i den Mands Lomme ...» mumlede han mørkt; det lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
