Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
147
halvt som et tungt Suk... «Hr. Johnstons Søn, — den
unge Arvings Kunstværk, — he he, — he he, — takker
for Æren! — det skal man saa komme i Deputation og
by mig som en stor Æresbevisning for tyve Aars Arbeide
og for, at Sparebanken nu sidder med en Formue af
hundrede og femti tusind... Aa nei» — han vendte sig til
dem i voldsomt Oprør, — «jeg takker ærbødigst, — jeg
skal da vide at holde Sparebankvæggen blank for det!»
Han greb Huen og skyndte sig nedover til Sagbruget.
«Her er jo som en Daarekiste!» udstødte Klaus,
stirrende frugtesløst ud for sig. — «De vil løfte ham paa
Guldstol, og saa spænder han bare!... Jeg vil udsætte
en Præmie for den, som begriber det–-. Ja—a, —
naar alting skal være bagvendt saa, — man faar ialfald
Verdenserfaring!» — han vendte bittert sine Fjed ud
mod Middagsmaden.
«Verdenserfaring, — han!» — henkastede Gjertrud
efter ham.
«Stakkars Klaus, han har sandelig gode Evner, bare
Verden var lidt bedre!» kom det dybt fra Fruens Hjerte.
— Hun saa saa besynderlig ud, — der laa noget næsten
skrækslagent i Minen ... Pludselig greb hun Datteren i
Armen —
«Gjertrud, — nei, her kan komme nogen! — Gjertrud,
følg med mig!» ...
Hun skyndte sig ud og nedover Haven med Datteren
ængstelig efter sig, helt til det nederste Lysthus ...
«Gjertrud,» — hun forvissede sig endnu som i panisk
Skræk, om nogen kunde høre dem ...
«Det maa ud, — jeg maa bare hviske det, bare hviske
det... jeg tør ikke, Gjertrud!... Far holder paa at bli’
en ganske anden Mand, jeg har set det længe, men ikke
forstaat det før paa det sidste, — før nu idag! ... Vi kan
ikke hjælpe ham, — kan ikke hjælpe ham... han er, —
ja, hvad skal jeg kalde det, — lad mig sige det med
engang!» — udstødte hun — «et Bytte — for en daarlig,
ussel Misundelse mod Johnston.» ...
«Nei men Mor da!» afbrød Gjertrud, — «Du véd, Far
altid har været saadan, at han ikke har taalt nogen ved
Siden af sig ... Det er ikke bare Johnston det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
