Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Onde Magter
«Aa nei, nei, — det er, som han blir rørt af et glødende
Jern, naar Johnstons Navn bare nævnes! — Det
brænder og svier i ham... Et tilfældigt lidet Ord kan bringe
ham ganske ud af sig, — vokse op til de værste
Krænkelser! ...Han skjuler det, — bider sig i Fingeren — har
Du set det? ... Humøret er som rent forgiftet; han
raar ikke med det... Og det værste af alt! — han tvinger
sin stærke, ligefremme Natur til at hykle, — lider og
pines under det, saa jeg véd ikke, hvad der skulde være
et Sjælehelvede, naar det ikke er dette!...
Jeg synes undertiden, han faar ligesom et saadant leit,
leit Dobbeltansigt. — Aa, — det gjør mig saa ondt,»
vaandede Fruen sig ...
«Han baade hader og elsker Johnston ... Der er noget
vanvittigt i det... Og — det er noget,» — hviskede hun
mystisk, — «jeg frygter, Du, mellem ham og Johnston,
— noget ubegribeligt, — som Far er Skyld i ...
Jeg føler, vi er inde i onde Ting, Gjertrud, — noget,
som Verden ikke ser —. Ja Far er syg, syg, — utilregnelig
Du, — besat» — hun hulkede — «af en fortærende
Misundelse!»
Hun havde faat Hovedet ned i Datterens Fang.
«Det er jo akkurat som med mig og Abrah —»–
brast Gjertrud pludselig ud; — hun sad fortabt og
stirrende med de mørke Øine ind i en hel Verden ... Hun
kjendte det saa vel. Ligesom et pludselig Greb af en
Jernklo inde i Brystet, saa man med engang blev et
andet Menneske, lukket, stiv — fjern ...
Hun saa som med et synsk Øie inde fra Dybet af sit
over i Faderens som gjennem en Rude... Jalousi, —
Misundelse ... bare to forskjellige Stegerister, — de samme
vanvittige Lidelser!... Havde hun ikke alt dræbt sin
egen Kjærlighed? skreg det inde i hende... Hun sad og
strøg Moderens Hoved, som det kunde være den lille
Fugl, hun havde–
Aa, hvor det var uhyre Synd i Far! ...
Moderen var begyndt at vandre frem og tilbage i
Lysthuset.
«Jeg har tænkt paa, Gjertrud, — om der ikke burde
skrives til Abraham? ... Johnston gaar der saa svag og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
