Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onde Magter
161
Man kan saamæn sænke sig dybt nok ned i dem uden
at det alligevel griber mere end en aandfuld Farve- eller
Tonekoncert for en Aften eller en fin, følt Konversation.
Man henføres og klarer sig fra det; — der dukker ingen
Ægirs Datter op fra Dybet og trækker én for altid ned til
sig længere — — Nei, man betages ikke paa det Vis
mere — saa en drukner sig ... afleverer sandelig ikke saa
let længere sin Tillid saadan helt hen i Risikoen af
Fortabelsen !
Det var saamæn det, som var det vakkre dengang
mellem hende og mig; — vi havde da virkelig ordentlig
Tillid...
Jeg faar ta det at gjøre Visiten–og stille
Forholdet ...
— Bare Gaasefar herhjemme, — udbrød han, da han
kom op paa Gaardspladsen hos Bratt... Den vil i
Læggen paa mig, Bæstet! — Han kysede den med sin smukke
sorte Fiskebensstok. — Den er en ganske anderledes
vild-sint Herre end disse lydige Gjæs derude, som de vogter
og driver i Flokker og Arméer paa hundreder; de
grænser til Vildgjæ8sene her ...
Abraham knakkede rask paa Stuedøren ...
... «Kommer, som De nok kan tænke Dem, Frøken
Gjertrud, straks for at takke Dem for Brevet... Ja,» sa
han og saa hende høist inderlig venskabeligt ind i
Øinene, mens han holdt hendes lidt urolige Haand i sin;
— «det var virkelig et Vink i høie Tid; — jeg er biet
adskillig bekymret for Fars Helbred. Og De har vist Dem
som den sikkre Veninde, jeg altid har vidst, jeg vilde
beholde i Dem... Ja, jeg taler ligefrem, oprigtig, bent
paa»...
Det var den Indtrædelsestale, han havde studeret; —
havde Fru Bratt været i Stuen, var den blevet lidt ændret.
«Mor vilde ha skrevet det selv; men fik ikke Tid,» —
forklarede Gjertrud nok saa uberørt og ligegyldig; hun
kjendte Abraham saavidt endnu, at denne stilfulde
Manér satte Harmen op i hende; det var jo som det kunde
været Veiinspektøren.
«Og sæt Dem saa ned, Johnston!»
«Aa sig Abraham!»
11 — Jonas Lie. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
