Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Onde Magter
«Naa aa, naar jeg faar Lov endnu — til en gaa stor
Maler, — siger jeg gjerne Abraham Johnston.»
Abraham saa hen paa hende, medens hun igjen tog
Plads ved Sybordet...
Bare en hel betydelig Del mere malerisk. — Det
underlig hollandsk brede Ansigt eiede i endnu høiere
Grad dette Udtryk, som altid havde optaget ham, — saa
han ligesom maatte vente paa, hvad Øinene vilde sige,
naar hun slog dem op. — Og saa bar hun denne bløde
uldne, sorte Kjole, som gjorde hende saa vig om Livet
... Han havde nu i sin Tid opdraget hende ...
«Det er ganske underligt,» sa han lidt indarg, han likte
ikke rigtig Modtagelsen; — «jeg sidder her og tænker
paa det, — vi har egentlig ikke saameget at sige
hinanden nu, vi træffes.» —
«Det er jo ogsaa flere Aar,» — mente hun.
«De lever tilfreds? — styrer og regjerer i Deres, —
jeg havde nær sagt, som Deres Far før Dem —
De gaar paa Skøiter hører jeg.»
«Det gjorde jeg da før ogsaa —»
«Naa, tror De ikke jeg husker det! — jeg sidder her
og bager snakvendt, .–. Det er saa underligt, synes
jeg, at være her lige ved Dem igjen, man blir distræt...
De har hørt, at Far har testamenteret?» kom det efter
en Pause.
«Ja, Mor græd;–hun syntes, det var saa storsindet
og ædelt gjort.»
«Og hvad synes De? — De er praktisk De,» — spurgte
han noget maliciøst høirøstet — «At der kan være en
Skrue løs, hvad?» ...
«Det samme som Mor; — Deres Far er en høit liggende
Natur, som ikke kan leve uden Interesser; jeg forstaar
saa vel, hvorledes dette kan tilfredsstille just ham.»
«End jeg da, — som» —
«Bare, at det er deiligt, De ikke er rig; — nu maa De
videre fremover i Kunsten, Abraham! Jeg har altid havt
min Angst for disse Pengedynerne, De saa straks skulde
faa hvile Dem paa ... Saalænge De endnu ikke er mere
end syv otte og tyve Aar, gjør det ikke noget, — De kan
endnu være bleg af Ærgjerrighed — Vil De vide, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
