- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IX Bind. Onde Magter. /
170

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

Onde Magter

Han skruede op Lampen; — havde en Trang til Lys;
— — derinde i Dunkelheden var det endnu som han
maatte se Johnston... høre Cirkelsagen fjernt hvine ...
kut...

Ved Ettiden lød Bjelderne af Slæden udenfor Trappen.

Direktøren gik ud med Lampen for at møde dem, og
et blegt, stumt Nik fra hans Hustru sa’ ham, at alt var
over.

Inde i Stuen lyttede han til de Brokker af Beretningen
om Dødsleiet, der trængte frem fra deres betagne Sind.

Kontorlampen var blevet staaende paa Bordet; — den
lyste kim lidt i det store Værelse. Fruen sad der endnu
med opløst Reisetøi, medens Bratt vandrede henne i
Skyggen paa Gulvet.

Der laa næsten Fortvilelse i hennes store mørke,
bortover-stirrende Øine og et Udtryk af Sønderrevethed i
Ansigtet...

Hvorfor? ... Hvorfor? ... vibrede det i hende ...

«Det staar saa for mig,» — udbrast hun dirrende til
Gjertrud, — «der er revet et helt, fint, dybt Hjertespind
itu... Det kjendes som en stor Skygge, — en Livstomhed

efter ham, Du;–Han var saa rig paa alt det bedste

... man følte, hvorledes det alligevel er de høiere Ting,
som bærer ...

... Og saa bævende dybt og selvopgivende, han holdt
af Abraham, — og enhver, han først fæstede sit Sind
til...

Der fulgte saadan Luftning af Aand med ham» —

Forsænkningen ved Direktørens Mund blev ligesom
dybere, og flagen skjød sig ud... Der maatte være
Grænser, — kanoniseres rent til Helgen! ...

Han kom pludselig ind i Lampeskjæret ved Bordet.

«Aand, siger Du, Jette, — jeg kalder det Svaghed! —
Johnston havde mange, mange fortræffelige Egenskaber.
Ingen kan bøie sig mere for det end jeg... Men dette?
... Jeg, — jeg skulde for Eksempel ogsaa gi’ mig til at
testamentere væk alt, hvad jeg eier, saa Du stod der i
Sneen, — jeg gad vide, om Du fandt, det var Aand da?
Jeg foragter at præstere den Slags Sentimentalitet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/9/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free