Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 VI FAAR HENDE
Bergliot hadde nemlig i lang tid været mors
sværmenavn — men nu var det gaat over. Men nu
sværmet far for Bergliot i steden.
Det er rart med det, at naar vi mennesker indi-
mellem kan faa det vi vil — saa vil vi pludselig
noget ganske andet.
Hvorav kommer det mon?
Nu syntes mor slet ikke Bergliot passet mere, del
mindet bare om berg og fjeld og var saa haardt som
bare graastein.
Og Lillemor som var saa liten og fin og bløt.
Men naturligvis, hvis far virkelig vilde saa —. Nei,
naturligvis — naar mor ikke vilde, saa vilde far heller
ikke — mor kunde gjøre akkurat som hun vilde —
kald hende hvad du vil, men altsaa helst ikke noget
russisk. Nei, hun kan da i grunden godt hete Bergliot
ogsaa, naar du synes det.
Det gik snart rent i tul — far vilde bare hvad
mor vilde, og mor vilde bare hvad far vilde — de
overgik hverandre i ædelmodighet og offervillighet,
tilslut kunde mor slet ikke finde paa noget andet end
Bergliot — det var da sang i det ogsaa. Far var paa
nippet til at bli russer — og saa blev hun rent til-
fældigvis døpt Bergliot, endskjønt ingen virkelig vilde
det eller likte det.
Men naturligviser detingensom kalder hende fordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
