Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Norskhed sig i hans Valg af norske Emner til sine
Skildringer. Det er Kristiania, han sigter til i
Begyndelsen af «Majdagen»; det er norsk Natur,
han skildrer i samme Digt, og det er ud til den
norske Kyst, han fører Læseren i Begyndelsen af
«Prisdigtet om Søfartens Oprindelse og Virkninger»:
Sælhunden paa et Skjær sig ny Forfriskning tager
Og slumrer rolig ind, imidlertid en Hval
En talrig Hær af Sild fra Nordens Afgrund jager
Og dette flygtig Rov paa Vejen byder fal.*
Der er imidlertid et andet og langt vigtigere
Træk i Tullins Fysiognomi, som han sandsynligvis
skylder sin Afstamning. Det er den legemlige
Svagelighed, der forfulgte ham ligefra Ungdommen
af, forstyrrede hans Planer, øvede en iøjnefaldende
Indflydelse paa hans Karakter og tilsidst lagde ham
i Graven, netop som han stod ved Indgangen til den
Alder, der under normale Forhold er Mandens
bedste og betydningsfuldeste. Han led nemlig af en
uhelbredelig Brystsvaghed, der endte hans Liv, før
han havde fyldt sit 37te Aar. At denne Svaghed
ikke har været en individuel Tilfældighed, men et
Familjeonde, fremgaar af, at alle hans ni Sødskende
døde i en ung Alder; selv var han den længstlevende;
thi allerede ved Midten af Aarhundredet døde den
sidste af hans Sødskende, Søsteren Birgitte Marie,
der ved sin Død kun var 18lA> Aar gammel. Ved
* I, 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
