Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
sprog- forblommede Talemaader og mener, at megen
Overtro er fremkaldt af deres uforstaaelige Kvad.*
Overhovedet var han ingen Ynder af en billedrig
Stil, men fandt det egentlige Udtryk langt naturligere:
«Altfor mange Lignelser har ingen god Virkning,»
mente lian. «At dynge dem sammen i Tale eller
Skrift opvækker den samme Væmmelse hos Læseren
eller Tilhøreren som for mange Kryderier paa Maden.»
Ødslen med Billeder berøver Stilen «den Angenem
-hed, den ellers skulde have.»** — Lægger man alle
disse Udtalelser sammen, har man de Egenskaber,
et digterisk Mesterværk efter Tullins Opfatning
burde være i Besiddelse af, og hvis man skulde
sammenfatte dem i en. Sætning, der da blev
Hovedsætningen i Tullins Poetik, maatte den omtrent
lyde saaledes: Et Digt kan først kaldes fuldendt,
naar det udmærker sig ved et dybsindigt og dog
forstaaeligt Tankeindhold, der fremtræder i en
livfuld, anskuelig, klar og naturlig Form.
Man kan just ikke sige, at denne Poetik er
særdeles udtømmende, og at den er fremkommen i
den heldigste og mest betegnende Form. Præget
som den er af det attende Aarhundredes
Misforstaaelser, er den et Udtryk for en Opfatning af
Poesiens Væsen, der efter vor Tids Begreber er
meget ensidig og temmelig prosaisk. I sin Iver
* II, 9—10.
** II, 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
