Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Den tarvelig Natur, som plejes slet med meget,
Den skabte man-nu selv Fornødenheder nok,
Man tvang den mer og mer at væmmes ved sit eget,
Og gav den saa til Pris for Lægedom og Kok.
En sindrig Gjerrighed ophittet tusind Sager,
Det blev nødvendigt strax, som blot vellystigt var;
Med Kunster stvømmed ind en Hob bekvemme Plager,
Og ved Exemplets Tvang blev Visdom selv til Nar.
o. s. v.
Istedetfor efter Selskabets Plan at omtale
«Folkenes nøjere Forbindelse» omtaler han de låve og
egennyttige «Venskabspagter», som Staterne slutter
med hinanden; istedetfor «Kundskabens Udbredelse»
omtaler han Overdaadighedens og Taabeligheder
Tilvæxt, istedetfor «de jordiske G-oders Fordeling»
Lidelsernes og Sygdommenes Udbredelse over Jorden,
istedetfor «Vindskibeligheden» Havesj-gen og
istedetfor at tinde, at Menneslægten er bleven lykkeligere
ved Søfarten, tinder han blot, at den er bleven mere
fordærvet og ulykkelig. Det Skib, som han i
Begyndelsen af Digtet skildrer som en Bold, der kastes
hid og did «af Storm og Bølgeslag», er derfor ikke
andet end:
Et usselt Monument til Vittighedens Minde,
Som af en gjærrig Flok blev nylig rustet ud,
For hos et fremmed Folk med Uret Gods at vinde
Til Trods for Hav og Storm, Naturen selv og Gud.
Hvis Tullin konsekvent havde fastholdt dette
Standpunkt i sit Digt, vilde han neppe have erholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
