Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Kunst og Pragt og Orden.» Den noget trangbrystede
Utilitarisme, som Tiden hyldede, overførte den i
sin Naivitet til Skaberen og ansaa den for at være
det Princip, hvorefter Verden var skabt og indrettet.
Saa snart man havde fundet, at en eller anden
Skabning, et eller andet Naturfænomen direkte eller
indirekte var til Gavn for Mennesket eller for andre
Skabninger, troede man strax, at man havde
forstaaet Skaberens vise Hensigt dermed. Man lagde
f. Ex. Mærke til, at paa de Steder, hvor der
tindes Tørv, hersker der ofte Mangel paa anden
Brændsel. Nu, Meningen med dette var jo klar
nok. Forat Menneskene ikke skulde fryse ihjel om
Vinteren, maatte de have Brænde til sine Ovne, og
forat de ikke skulde sulte, trængte de Ild under
sine Madgryder; derfor havde naturligvis Forsynet
skabt Træerne, og hvor det ikke havde fundet for
godt at plante Træer, havde det anbragt Tørv.
Af dette halv blasfemiske og helt ulogiske
Ræsonnement drog man saa den Slutning, at «det
godgjørende Forsyn aldrig var uopmærksom paa det
menneskelige Livs Nødvendigheder». * Hvorfor Dæmringen
gaar foran Solopgangen og Skumringen foran
Nattens Frembrud, søgte man at forklare paa en
ligesaa spidsborgerlig Maade: Solens Ild vilde blive
farlig for Skabningernes Øjne, sagde man, hvis
dens Glands med et brød frem af Mørket, og om-
* III, 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
