Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
vendt; af oftlialmologiske Hensyn havde derfor
Skaberen anbragt Skumringen og Dæmringen. *
Saa vel indviet indbildte man sig at være i Skaberens
Planer, saa let troede man at forstaa hans
Hensigter. Denne ligesaa uvidenskabelige som
ukristelige Mellemting mellem Religion og Naturvidenskab,
denne Forstandsreligiøsitet, der i vort Aarhundrede
har været ligesaa stærkt angrebet af Fritænkere
som af troeude, var i Virkeligheden Tidens
Religion. Den kan lindes hos de fleste af Datidens
Forfattere med Undtagelse af Fritænkerne; den
komme]’ tilsyne hos Bording, og den fremtræder
endnu hos Evald, den hyldes af Hamburgerpoeten
Brockes, og den prædikes med Begejstring af Young.
Denne sidste Digter er det vel nærmest, aer har
bragt Tullin til at slaa ind paa denne Retning.
At det er hans «Nattetanker», der danner det
egentlige Forbillede til Tullins Digt om Skabningens
Ypperlighed, og at mange Enkeltheder baade i dette
og i tidligere Digte af Tullin minder om dette
vidtløftige Opus, er Kjendsgjerninger, som allerede
er-kjendtes af Samtiden. Nærmest er det vel
Nattet-ankernes 6te og 7de Nat, der har foresvævet ham,
da han digtede om Skabningens Ypperlighed; i disse
to Afsnit, som Young har givet Titelen "The
in-fldel reclaimed,s søger han at omvende «Fritænkeren
Lorenzo» og prøver at overbevise ham om Religi-
* I, 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
