Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
man paa Ejdsvold gjort saa store Indskrænkninger
i dette Punkt, at der kun højst uegentlig kunde siges at
være Meningsfrihed i det unge, frie Norge. * Nu
vilde man ikke blive staaende ved Grundlovens
halve Forholdsregler i denne Retning; nu udtalte
man sig aabent til Fordel for Ophævelsen af al
Statsreligion, thi, sagde man, «da Religionens
fornemste Med er at danne Borgere for eu tilkommende
Verden», og «da en Statsforfatning i sit Princip
kun kan gaa ud paa det nærværende — saa
formenes det at være klart, at denne Sammenblanding
af det timelige og det evige er stridende mod
Fornuft og sandt Borgerheld. Tro er Individets
Sag, og enhver, der opfører sig som en god Borger,
burde dog være befriet for ethvert Aandstyranni».
At dette ikke blot var tomme Ord, viser Henrik
Wergelands ædle Kamp for at befri Grundloven
for en af dens styggeste Pletter: Jødernes
Udelukkelse fra Riget. 1" dette og flere lignende
Spørgsmaal viser det sig, at disse Mænd var mere
* Det i dette Punkt videstgaaende Grundlovsforslag
vilde vistnok tilstaa „alle Religioner uden Undtagelse fri
Religionsøvelse og Borgerret i vort Land, endog den blinde
Hedning", men det fordrede dog, at „Kongen og alle
Embedsmænd skulde enten bekjende sig til den
evangelisklutherske eller den reformerte Religions-Sekt, som begge i
Grunden har en og samme Religions Grundprinciper".
Hvilken Afstand der var mellem dette Forslags Liberalitet
og den endelige Grundlovsbeslutning er bekjendt nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
