Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•181
af lang Varighed. Sagen var nemlig den, at
Norsk-hedsmændene opponerede altfor voldsomt, altfor
lidenskabelig og altfor hensynsløst, saa at de i
Virkeligheden skadede den Sag, de vilde gavne.
Da saa deres mere sindige Medkjæmpere fra den
anden Lejr gik i Rette med dem herfor, bad dem
holde sig udenfor, idet de gjorde dem opmærksom
paa, at den ivrigste og mest højttalende Patriot ikke
eo ipso var den bedste Politiker, viste dem, at i
denne Sag kom det hovedsagelig an paa at fare
frem med Besindighed, Alvor og Værdighed, og
endelig efter bedste Evne søgte at gjøre den Skade,
som Norskhedsmændenes voldsomme Optræden havde
foraarsaget, god igjen — saa blev de strax udskjældte
og beskyldte for — at spille under Dække med
Svenskerne. «Den Konstitutionelle» havde sandelig
med al ønskelig Værdighed, Kraft og Bestemthed
hævdet Norges Rettigheder under de unionelle
Stridigheder, men ikke desto mindre har Henrik
Wergeland i «Stockholmsfareren No. 2» beskyldt dens
Redaktører for at være «Amalgamister» og
«Stock-holmsfarere.» Vistnok maa en stor Del af Skylden
for dette skrives paa et rent personligt Fjendskabs
Regning, men den Omstændighed, at Wergeland
kunde gjøre dette uden at opvække Publikums
Forargelse, er et Træk, der tilstrækkelig karakteriserer
Tidsalderens Naivitet. Thi idet den kun havde Øje
for det fælles hos Hindringerne, nemlig, at de stode
den ivejen, og ikke brød sig synderlig om, at hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
